Trikotillomani

Hvad er trikotillomani?

Trikotillomani er gentagen hårudtrækning, som er svær at begrænse eller stoppe. Håret trækkes oftest fra hovedbund, øjenbryn eller øjenvipper, men det kan også ske andre steder på kroppen. Selv små, skjulte områder med udtynding kan føre til øm hud, skam og meget arbejde med at skjule hårtabet.

Den engelske betegnelse er trichotillomania eller hair-pulling disorder. Tilstanden hører sammen med skin-picking blandt de kropsfokuserede repetitive adfærdsforstyrrelser, ofte forkortet BFRB efter body-focused repetitive behaviour. BFRB dækker gentagne handlinger rettet mod blandt andet hud og hår.

Der findes ingen tærskel for, hvor mange hår der skal trækkes ud. Det centrale er, at udtrækningen gentager sig, giver hårtab, er svær at stoppe og påvirker hverdagen. Nogle mærker en tydelig trang eller spænding før handlingen og et kortvarigt relief bagefter. Hos andre sker bevægelsen så automatisk, at overgangen næsten ikke registreres.

Automatisk og fokuseret hårudtrækning

Hårudtrækningen foregår automatisk, fokuseret eller som en blanding.

Automatisk hårudtrækning sker med begrænset opmærksomhed. Hånden bevæger sig mod håret under læsning, skærmbrug, telefonsamtaler eller indsovning. Personen opdager måske først handlingen, når fingrene holder et hår, eller huden bliver øm.

Fokuseret hårudtrækning er mere målrettet. Personen søger efter en bestemt tykkelse, farve eller struktur og fortsætter, indtil håret er fundet og fjernet. Et kort, groft eller ujævnt hår kan fylde stadig mere, jo længere der mærkes og sammenlignes.

Den samme episode kan begynde automatisk og blive fokuseret. Fingrene glider først gennem håret uden særlig opmærksomhed. Når de finder en bestemt struktur, bliver søgningen mere målrettet, og tiden forsvinder.

Hvad holder hårudtrækningen i gang?

Udtrækningen begynder ikke altid af samme grund. Sanser, tanker, følelser, bevægelser og situationer kan hver især sætte den i gang.

Sanserne. Det kan begynde med et groft, bøjet eller kort hår, en prikken i hovedbunden eller modstanden i selve trækket. Nogle mærker på hårroden bagefter eller søger straks efter et nyt hår med samme struktur.

Tanker og følelser. Tanken kan være kort: Jeg tager kun det ene hår. Nogle trækker især ved stress, frustration eller uro; andre gør det ved kedsomhed, træthed eller koncentration.

Kropsstilling og omgivelser. Ved automatisk udtrækning hviler albuen måske på bordet, hånden ligger tæt ved tindingen, eller den ene hånd er fri foran en skærm. En bestemt stol, spejlet på badeværelset eller tiden lige før søvn kan blive tæt forbundet med udtrækningen.

Selve trækket afslutter søgningen og kan give relief, sanselig tilfredsstillelse eller et kort afbræk fra ubehag. Netop fordi virkningen kommer med det samme, bliver handlingen let gentaget, selv om ømhed og skam følger bagefter.

Hårtab, hud og hårslugning

En episode kan rumme mere end selve udtrækningen. Personen kan søge gennem håret, sno det om fingeren, undersøge roden, bide i håret, sortere det eller gemme det. Når disse handlinger kortlægges, bliver det lettere at opdage episoden tidligere.

Gentagen udtrækning kan give ømhed, små sår og betændelse omkring hårsækkene. Håret vokser ofte ud igen, når udtrækningen mindskes, men langvarig belastning kan påvirke hårsækkene. Genvæksten kan være langsom, ujævn eller ufuldstændig. Ved sår, infektion, smerter eller hårtab, som ikke sikkert skyldes udtrækning, bør en læge eller hudlæge vurdere området.

Når udtrukket hår sluges, kaldes det trichofagi. Hår nedbrydes ikke i mave-tarm-systemet og kan i sjældne tilfælde samle sig som en hårkugle, et trichobezoar. Hvis personen sluger håret, er det vigtigt at tale åbent om det. Ved vedvarende mavesmerter, opkast, tidlig mæthed, udspilet mave eller uforklaret vægttab skal læge kontaktes.

Skam, skjul og hverdagsliv

Trikotillomani kan fylde langt ud over selve udtrækningen. Frisurer, makeup, kasketter, parykker eller falske øjenvipper kan beskytte privatlivet, men de kan også blive en tidskrævende daglig opgave. Stærkt lys, vind, svømning, frisørbesøg, intimitet og fotografering kan føles risikable, fordi hårtabet måske bliver synligt.

Skammen vokser let, når omgivelserne opfatter adfærden som noget, man bare burde holde op med. Irettesættelser kan føre til mere skjul og udsætte kontakten til læge eller psykolog. Det hjælper mere at spørge nysgerrigt til, hvornår og hvordan udtrækningen sker, end at kræve en forklaring på, hvorfor personen ikke allerede er stoppet.

Når hårudtrækning indgår i forskellige mønstre

Hår kan trækkes ud af forskellige grunde. Det, der sker før, under og efter handlingen, hjælper med at skelne mellem dem.

OCD. Hår kan fjernes for at følge en regel, neutralisere en tvangstanke eller forhindre en frygtet konsekvens. Ved trikotillomani er trang, sansning, bevægelsesvane og følelsesregulering oftere centrale. De to tilstande kan optræde samtidig.

Kropsdysmorfisk lidelse (BDD). Personen kan fjerne hår for at korrigere en oplevet fejl ved udseendet. Ved trikotillomani er den gentagne søgning og udtrækning central, selv om hårtabet bagefter kan give stor bekymring for udseendet.

Skin-picking. Her undersøges og bearbejdes huden. De automatiske og fokuserede forløb kan ligne hinanden, og en person kan have begge tilstande.

Selvskade. Ønsket om smerte, skade eller straf er en del af handlingens funktion. Ved trikotillomani er udtrækningen typisk drevet af trang, sansning eller vane, selv om den kan give fysisk skade.

Hårtab kan også skyldes hudsygdom, betændelse, medicin eller hormonelle forhold. Hvis håret falder af uden kendt udtrækning, eller mønstret ændrer sig hurtigt, er en lægelig vurdering relevant.

Behandling af trikotillomani

Adfærdsterapi med habit reversal training (HRT) har det stærkeste dokumentationsgrundlag. Behandlingen gør den ofte hurtige sekvens synlig og træner en anden reaktion, før håret trækkes ud.

Opmærksomhedstræning retter sig mod de tidlige tegn: hånden, der løftes, fingrene, der begynder at søge, eller tanken om et bestemt hår. Registreringen følger begyndelsen af episoden frem for at tælle hvert eneste hår.

En konkurrerende respons er en aftalt bevægelse, som ikke kan udføres samtidig med hårudtrækningen. Den bruges kortvarigt, når en trang eller tidlig håndbevægelse opdages. Handlingen skal passe til situationen og være enkel nok til at blive brugt i hverdagen.

Ændringer i omgivelserne kan gøre den automatiske sekvens lettere at opdage og sværere at fortsætte ubemærket. Tiltagene vælges ud fra de steder og aktiviteter, hvor udtrækningen sker.

ComB, Comprehensive Behavioral Treatment, bruges til at tilpasse behandlingen. Modellen kortlægger sanser, tanker, følelser, bevægelser og steder. Hvis personen søger efter grove hår foran spejlet, ser planen anderledes ud, end når hånden automatisk går mod håret under koncentration.

Nogle har også brug for hjælp til skam, undgåelse og følelsesregulering. Medicin og kosttilskud er undersøgt, men virkningen afhænger blandt andet af præparat og alder. Valget træffes med en læge eller psykiater, som kan vurdere effekt, bivirkninger og øvrig medicin.

Hvordan kan pårørende hjælpe?

Pårørende opdager ofte bevægelsen før personen selv. Støtten virker bedst, når et neutralt signal er aftalt på forhånd, og personen ved, hvad næste handling skal være. Gentagne kommandoer, fysisk standsning og kommentarer foran andre øger let skammen.

Ved børn kan de voksne hjælpe med at finde situationer, kropsstillinger og sanselige signaler. Det bør ske uden straf eller konstant overvågning. Søskende kan få en enkel forklaring, men skal ikke gøres ansvarlige for at holde øje.

Hvornår er det relevant at søge hjælp?

Søg hjælp, når hårudtrækningen vender tilbage trods stopforsøg, giver hårtab eller hudskade, tager meget tid eller fører til skjul og undgåelse. Der behøver ikke være store bare områder. En vurdering omfatter både automatiske og fokuserede episoder, steder på kroppen, handlinger omkring håret, fysisk skade og eventuel hårslugning.