Opstart og første samtale
Læs om booking, den første konsultation og praktisk afklaring før opstart.
Før du begynder
Opstart og første samtale
Du kan booke en almindelig konsultation direkte. Har du først brug for en kort afklaring, kan du kontakte sekretariatet og høre om muligheden for en gratis forsamtale.
To forskellige samtaler
Den gratis forsamtale og den første almindelige konsultation har forskellige formål.
Gratis forsamtale
Du er velkommen til at kontakte sekretariatet og høre om muligheden for en gratis forsamtale. Det er en kort, individuel introduktion på cirka 10–12 minutter, som kan foregå fysisk i klinikken eller på video. Her kan du stille praktiske spørgsmål eller afklare, om klinikkens tilbud umiddelbart passer til din henvendelse.
Forsamtalen er kun for personer fra 18 år og bruges ikke som indgang til forældre- og familierådgivning. Den er ikke en klinisk vurdering og heller ikke en behandlingssamtale. Den aftales med sekretariatet og kan ikke bookes i det almindelige bookingsystem.
Første almindelige konsultation
Den første konsultation giver tid til at tale mere grundigt om din situation, dine symptomer og det, du gerne vil have hjælp til. Psykologen begynder sammen med dig at danne et billede af OCD-mønstret og mulige mål for behandlingen.
Tryghed og forberedelse
Det er almindeligt at være nervøs før den første konsultation. Du behøver ikke fortælle alt på én gang eller vide præcis, hvordan du skal forklare det. Vi hjælper med at skabe overblik og tager samtalen i et tempo, hvor du kan være med.
Hvis det giver dig tryghed, er du velkommen til at tage en forælder, partner, ven eller en anden ledsager med til samtalen.
Hvem skal du vælge?
Begge psykologer tilbyder specialiseret OCD-behandling, men deres målgrupper og øvrige tilbud er forskellige.
Den første samtale sætter retningen
Den første konsultation er begyndelsen på behandlingsforløbet. Her sætter vi retning for arbejdet og taler om dine mål, tempo og den ramme, der passer til dig. Forløbet kan justeres undervejs, efterhånden som vi lærer dit OCD-mønster og dine behov bedre at kende.