Onlinekursus på dansk
Tvivlen og historiedannelsen i OCD’en
Et individuelt 12-ugers onlinekursus om tvivlen og historiedannelsen i OCD med teori, øvelser, skriftlige opgaver og personlig feedback.
- Start
- 7. august 2026
- Tilmeldingsfrist
- 6. august 2026 · 22.00
- Varighed
- 12 uger
- Pris
- 4.800 kr.
- Format
- Online og individuelt
Kursus med eksponeringsfri OCD-behandling
Kurset er særligt egnet, hvis du har svært ved at overskue at skulle arbejde med eksponering af din OCD, eller hvis du ønsker en grundig forberedelse til dette. Selvom du ved, at OCD’en ikke giver mening, kan det være svært at fastholde din egen logik og skelne mellem, hvad der er OCD, og hvad der er dig. Denne evne opbygges trin for trin gennem kursets 12 moduler.
12 ugers kursus
I 12 uger får du ugentligt et kursusmodul med teori, quiz, opgaver og daglige øvelser.
Personlig hjælp
Du får skriftlig feedback og hjælp til at forstå teorien og udføre opgaverne.
Værdikode
Ved fuld betaling får du en rabatkode på 10% til et andet kursus eller din første konsultation.
Det lærer du
Kurset arbejder med de OCD-historier, der kan få tvivlen til at føles relevant og troværdig. Du lærer blandt andet:
- Tvivl opleves som virkelig, fordi der er en tilsyneladende troværdig OCD-historie bag den.
- Din egen OCD-historie er ikke mere eller mindre gyldig end enhver anden OCD-historie.
- OCD-historien bliver virkelig, når du handler på den.
- Når du ændrer OCD-historien, ændrer du også tvivlen.
- Logikken bag obsessionel tvivl er baseret i fantasien.
- Bare fordi noget er muligt, gør det det ikke relevant.
Forudsætninger for kurset
For at kunne få udbytte af kurset skal du:
- kunne afsætte 1–2 timer hver uge til tekst, quiz og opgaver
- have overskud til at arbejde skriftligt med din OCD
- kunne gennemføre mindre daglige øvelser mellem modulerne
Sådan foregår det
- Kurset strækker sig over 12 uger.
- Hver uge får du adgang til et nyt modul med tekst, quiz og opgaver.
- Du sender dine opgavebesvarelser skriftligt og modtager personlig feedback.
- Hvis du går i stå i en opgave, kan du skrive og få hjælp inden for kursets rammer.
Kursisternes erfaringer
Uddrag fra kursisternes tilbagemeldinger på det nuværende kursus.
Jeg synes, det er et rigtigt godt og lærerigt kursus. Der er god balance mellem teori og opgaver, som gør, at man bedre forstår sin tankeproces, og hvor det er, man går galt og fodrer OCD’en.
OCD-kurset har hjulpet meget med at anskueliggøre, hvordan OCD’en faktisk forholder sig og kan udvikle sig. Det har givet ballast til både at få arbejdet med OCD’ens elementer og samtidig nogle perspektiver på de tanker og følelser, som er involveret.
Den personlige hjælp, jeg har fået undervejs i kurset, har været helt fantastisk.
De 12 moduler
Du får adgang til ét nyt modul om ugen. Hvert modul kombinerer teori, quiz, skriftlige opgaver og øvelser.
-
Modul 01: Når tvivlen begynder
Teori · quiz med 5 spørgsmål · øvelser
-
Modul 02: Logikken bag OCD
Teori · quiz med 6 spørgsmål · øvelser
-
Modul 03: Den obsessionelle historie
Teori · quiz med 5 spørgsmål · øvelser
-
Modul 04: OCD er 100% fantasi
Teori · quiz med 5 spørgsmål · øvelser
-
Modul 05: OCD-tvivl er 100% irrelevant
Teori · quiz med 6 spørgsmål · øvelser
-
Modul 06: OCD-selvet
“Det sårbare selv”-tema · quiz med 6 spørgsmål · øvelser
-
Modul 07: OCD-boblen
Teori · quiz med 5 spørgsmål · øvelser
-
Modul 08: Virkelighedssansning
Teori · quiz med 5 spørgsmål · øvelser
-
Modul 09: En alternativ historie
Teori · quiz med 6 spørgsmål · øvelser
-
Modul 10: OCD-svindlerens tricks
Teori · quiz med 6 spørgsmål · øvelser
-
Modul 11: Det virkelige selv
Teori · quiz med 6 spørgsmål · øvelser
-
Modul 12: At komme videre
Teori · quiz med 6 spørgsmål · øvelser
Spørgsmål om kurset
Er kurset individuelt eller et gruppeforløb?
Det hele foregår individuelt, og der opretholdes fuld fortrolighed.
Hvad betyder personlig hjælp?
Du får den skriftlige hjælp, du behøver til forståelse og opgaver, og du får feedback på alle dine opgaver. Hjælpen gives efter princippet om fair use og inden for kursets rammer.
Kan jeg betale med MobilePay?
Ja. Skriv til os, så laver vi en betalingsanmodning til dit MobilePay-telefonnummer.
Kan jeg betale i rater?
Ja. Betalingen kan deles i fire rater på 1.250 kr. hen over kursusperioden. Muligheden kan vælges ved købet, eller du kan skrive til os for at få det arrangeret.
Hvad sker der, hvis kurset ikke passer til mig?
Du kan stoppe og få pengene tilbage for de moduler, du endnu ikke har fået adgang til. Har du eksempelvis fået de første tre moduler, tilbagebetales 9/12 af beløbet.
Har du tavshedspligt?
Ja. Alt bliver behandlet fortroligt.
Hvad kan jeg bruge værdikoden til?
Rabatkoden på 10% gives ved fuld betaling og kan bruges én gang til enten et andet kursus eller din første konsultation. Den kan ikke kombineres med andre rabatkoder.
Klar til at begynde?
Se dato, tilmeldingsfrist og pris øverst på siden, og tilmeld dig, når du er klar.
Allerede kursist? Gå til Mine kurser