Skin-picking (dermatillomani)

Hvad er skin-picking?

Ved skin-picking piller, kradser, klemmer, gnider eller bider personen gentagne gange i huden. Handlingen kan rette sig mod rask hud, men begynder ofte ved noget, der kan ses eller mærkes: en bums, en skorpe, en hårsæk, tør hud eller en lille ujævnhed. Området bliver undersøgt og bearbejdet, indtil huden er øm eller åben.

Den diagnostiske betegnelse er excoriation (skin-picking) disorder. På dansk bruges også dermatillomani, skin-picking disorder og hudpilning. Tilstanden hører sammen med trikotillomani blandt de kropsfokuserede repetitive adfærdsforstyrrelser, ofte forkortet BFRB efter det engelske body-focused repetitive behaviour. Det er mønstre, hvor en gentagen handling retter sig mod kroppen.

Skin-picking er kendetegnet ved gentagen hudpilning, der giver hudskader og fortsætter trods forsøg på at stoppe. Følgerne kan være smerter, tidsforbrug, skam, skjul, undgåelse eller konflikter. Selv et lille område omkring læber, neglebånd eller ansigt kan fylde meget i hverdagen.

Automatisk og fokuseret skin-picking

Skin-picking beskrives ofte som automatisk, fokuseret eller en blanding. Den samme person kan skifte mellem formerne, også under én episode.

Automatisk skin-picking sker ofte uden fuld opmærksomhed. Fingrene søger over hovedbund, arme, ansigt eller neglebånd, mens personen ser en serie, læser, taler i telefon eller ligger i sengen. Bevægelsen kan være så indøvet, at personen først bemærker den, når huden gør ondt, eller en skorpe sidder mellem fingrene.

Fokuseret skin-picking er mere målrettet. Personen leder efter en bestemt ujævnhed, bums, pore, skorpe eller hudflig og fortsætter, indtil området føles glat, rent eller færdigt. Et stærkt lys, et forstørrelsesspejl eller berøring med fingerspidserne kan gøre små forskelle endnu tydeligere. Episoden kan begynde med tanken om kun at fjerne én ting og fortsætte, fordi den første handling skaber en ny kant eller et nyt sår, som også kræver opmærksomhed.

En episode kan begynde automatisk og blive fokuseret, når fingrene finder en ujævnhed. Begyndelsen og det, der gør episoden svær at afslutte, kan altså være forskellige.

Hvad holder mønstret i gang?

En skorpe kan føles ru, en pore kan se mørk ud, eller et område kan klø, prikke eller stramme. Når fingrene mærker efter, dukker der ofte nye ujævnheder op. Hudpilningen kan kortvarigt give lettelse, stimulation eller en følelse af, at området er blevet glat og færdigt.

Tankerne kan være korte og overbevisende: Jeg fjerner bare den her. Den heler bedre, hvis jeg får det ud. Jeg stopper, så snart området er glat. De dukker op undervejs og kan få det til at virke rimeligt at fortsætte.

Stress, irritation og uro øger trangen hos nogle. Andre piller mest ved kedsomhed, træthed, koncentration eller ro. Derfor kan en stille aften foran fjernsynet være vanskeligere end en travl dag.

Bestemte bevægelser og omgivelser kan efterhånden sætte hudpilningen i gang: Albuen støttes på bordet, en hånd bliver fri, ansigtet kommer tæt på spejlet, eller fingrene søger over huden efter badet. Behandlingen retter sig både mod følelserne og den konkrete vej fra situation til handling.

Når hudens heling bliver en del af mønstret

Akne, eksem, tørhed, insektbid, ar og helende sår kan give noget konkret at se eller mærke. Hudproblemet bliver udgangspunktet, mens den gentagne bearbejdning holder hudpilningen i gang.

Under helingen opstår en skorpe, en hård kant eller kløe. Når skorpen fjernes for at gøre huden jævn, begynder helingen forfra og giver igen noget at pille ved. Det kan fortsætte, efter at den oprindelige bums eller ujævnhed er væk.

En enkel hudplejeplan kan mindske tørhed, kløe og sår. Omfattende inspektioner, klemning og skiftende produkter kan derimod blive en del af sekvensen. Hudplejen støtter bedst, når den hjælper helingen uden at åbne for mere søgning og bearbejdning.

Ved infektion, vedvarende blødning, stærke smerter, dybe sår eller hudforandringer, som ikke heler, skal huden vurderes af læge eller hudlæge. Behandling af huden kan foregå samtidig med den psykologiske behandling.

Skam, skjul og tab af tid

Hudskaderne kan gøre tilstanden svær at skjule. Nogle bruger makeup, tøj eller plastre for at dække områderne. Andre undgår svømmehal, sport, frisør, intime relationer eller sociale arrangementer, hvor huden kan ses.

Skammen handler også om tabet af kontrol. Efter en episode kan personen bruge lang tid på at rense, dække og undersøge huden. Udefra kan det ligne en lille vane, selv om hudpilningen optager betydelig tid og opmærksomhed.

Når hudpilning indgår i forskellige mønstre

Hudpilning kan indgå i flere kliniske mønstre. Hvad der sætter handlingen i gang, og hvad den gør for personen, har betydning for behandlingen.

Ved skin-picking kan hudpilningen begynde automatisk, blive udløst af sanselige detaljer eller fungere som en måde at håndtere kedsomhed, spænding eller uro på.

Ved OCD piller personen for at neutralisere tvivl, afværge en frygtet konsekvens eller få noget til at føles helt rigtigt. Så indgår handlingen i OCD-mønstret.

Ved kropsdysmorfisk lidelse, BDD, er handlingen drevet af en vedvarende optagethed af en oplevet fejl ved udseendet. Spejlkontrol, sammenligning, camouflage og undgåelse fylder ofte sammen med hudpilningen.

Ved selvskade har smerten eller skaden en mere direkte funktion, eksempelvis selvstraf eller håndtering af stærke følelser. Ved skin-picking er hudskaden typisk en uønsket følge af hudpilningen.

Behandlingen tilpasses det mønster, der driver handlingen. Flere mønstre kan optræde hos samme person.

Behandling af skin-picking

Adfærdsorienteret kognitiv terapi med habit reversal training, HRT, er en central behandling ved skin-picking. Behandlingen gør forløbet fra det første signal til hudpilningen tydeligt og træner et konkret alternativ, som kan bruges tidligt.

Opmærksomhedstræning hjælper personen med at opdage signaler før eller ved begyndelsen af handlingen. Det kan være en hånd på vej mod ansigtet, fingerspidser, der scanner huden, en bestemt kropsstilling eller tanken om kun at ordne én ting. Registreringen skal være præcis nok til at skabe valgmuligheder, men enkel nok til at kunne bruges i hverdagen.

En konkurrerende respons er en aftalt bevægelse, som ikke kan udføres samtidig med hudpilningen. Den vælges ud fra personens mønster og øves, så den er tilgængelig, når trangen eller håndbevægelsen opstår.

Ændringer i omgivelserne gør det lettere at opdage og afbryde hudpilningen. Det kan handle om arbejdsstilling, lys, spejlbrug, placering af redskaber eller aktiviteter, hvor hænderne er ubeskæftigede.

Comprehensive Behavioral Treatment, ComB, udvider kortlægningen til fem områder: sanser, tanker, følelser, bevægelser og steder. Det gør det muligt at tilpasse behandlingen, når nogle episoder drives af sanselig søgning, mens andre især opstår ved uro, koncentration eller bestemte omgivelser.

Acceptbaserede elementer kan hjælpe personen med at registrere trang og ujævnhed uden straks at handle. Ved OCD- eller BDD-mønstre tilpasses behandlingen til den underliggende lidelse. Medicin kan indgå efter lægelig vurdering, men erstatter ikke arbejdet med den konkrete adfærdssekvens.

Hvordan kan pårørende hjælpe?

Pårørende reagerer ofte ved at sige stop, tage hånden væk eller kontrollere huden. Gentagne uanmeldte irettesættelser kan øge skam, hemmeligholdelse og konflikt uden at lære personen at opdage hudpilningen tidligere.

Aftal hjælpen konkret. Personen kan ønske et neutralt signal i bestemte situationer, men ikke kommentarer foran andre. Pårørende kan hjælpe med at huske en øvelse, ledsage til læge eller anerkende, når en ny strategi bliver brugt. Hjælpen skal støtte personens egne færdigheder og deltagelse i hverdagen frem for inspektion af huden.

Hvornår er hjælp relevant?

Det er relevant at søge hjælp, når hudpilningen giver sår, vender tilbage trods stopforsøg, tager tid eller fører til skjul og undgåelse. En vurdering ser på huden, de automatiske og fokuserede episoder, situationerne omkring dem og de følger, hudpilningen har fået.