Autisme, ADHD og OCD: Hvordan ved du, om der er mere på spil end OCD?

Selvom OCD er forskellig fra ADHD og autisme, er der også mange fællestræk, og det kan være svært at kende forskel. I denne artikel vil vi prøve at gøre dig klogere på, hvordan ADHD og autisme kommer til udtryk, og hvilke tegn, der kunne være på, at der er mere end en diagnose til stede.

Introduktion

De fleste, som har haft OCD tæt inde på livet, har nok undret sig over, hvor det kommer fra. Det er ofte svært at svare helt klart på, men for et mindretal, kan det hænge sammen med, at de også har ADHD eller autisme.

En amerikansk gennemgang af OCD-forskning peger på, at omkring 16% af mennesker med OCD også har ADHD, mens 6% har autisme. Til sammenligning optræder ADHD hos 3-5% og autisme hos 1-2% af den samlede befolkning. Det betyder altså, at hvis du har OCD, er der større sandsynlighed for, at du også har ADHD eller autisme.

Hvor OCD er en psykisk lidelse, som kan kureres, er ADHD og autisme snarere anderledes måder at fungere på, som følger med personen gennem hele livet. Den anderledeshed er ikke nødvendigvis dårlig, men den kan være svær at håndtere, hvis man ikke forstår den. Hvis man ved, at man har ADHD eller autisme, kan man sætte sig ind i, hvad det indebærer og navigere efter de styrker og svagheder, det medfører. Hvis man derimod blot har følelsen af at være anderledes uden at vide hvorfor, er det ofte svært at bruge det konstruktivt. Det kan derfor være en stor hjælp at få afklaret, om der, udover OCD’en, også er tegn på ADHD eller autisme (eller begge dele).

Selvom OCD er forskellig fra ADHD og autisme, er der også mange fællestræk, og det kan være svært at kende forskel. I denne artikel vil vi prøve at gøre dig klogere på, hvordan ADHD og autisme kommer til udtryk, og hvad tegnene er på, at der er mere end én diagnose til stede. For en god ordens skyld, starter vi med kort at genopfriske, hvad OCD er.

Hvad er OCD?

OCD er en psykisk lidelse, som er kendetegnet ved uønskede tanker, man har svært ved at styre opmærksomheden væk fra, og handlinger, som man har meget svært ved at lade være med at udføre. Handlingerne kan være fysiske, som for eksempel at spritte hænder igen og igen, men de kan også være rent mentale, f.eks. bestemte tanker eller remser, man skal tænke. OCD-tanker og -handlinger er ofte forbundet med negative følelser som angst og skam. OCD kan både vise sig i barndommen og i løbet af voksenlivet, og med den rigtige behandling kan man ofte blive helt fri af sin OCD.

ADHD er overordnet set kendetegnet ved impulsivitet, hyperaktivitet samt udfordringer med at styre, hvad man fokuserer på. Man kan godt have ADHD uden at have en ydre hyperaktivitet - det betegnes som ADD. ADHD kan gøre det svært at koncentrere sig om det, man skal, og samtidig give udfordringer med at styre tankerne. ADHD er en udviklingsforstyrrelse, som man har med sig hele livet. Det er altså ikke en psykisk lidelse, som kan kureres, men snarere en anderledes måde at fungere på. Dette betegnes derfor også som en neurodivergens, snarere end en forstyrrelse.

OCD og ADHD: de samme symptomer kan dække over flere ting

OCD handler ofte om udfordringer med at slippe ubehagelige tanker (tvangstanker) og med at modstå trangen til at udføre bestemte handlinger (tvangshandlinger) for at lindre ubehaget. På samme måde kan personer med ADHD have svært ved at styre deres fokus og impulser. Selvom der er klare forskelle på OCD og ADHD, er der også ligheder, som betyder, at det kan være kompliceret at afklare, om en person har det ene eller det andet - eller begge dele.

Tag for eksempel Konrad på 10 år, som har svært ved at høre efter i skolen, og som konstant rejser sig fra sin plads uden at få lov først. Det kan pege i flere forskellige retninger, alt efter hvad forklaringen er. Det kan være at:

• Han har tankemylder om alt muligt og uro i kroppen, som gør det umuligt at sidde stille.
• Han er optaget af grublerier og holder nøje øje med alt, hvad han rører ved, fordi han frygter bakterier. Han rejser sig konstant for at tjekke, om der er noget beskidt på sin stol.
• Han oplever tankemylder om alt muligt, og nu har tankerne hæftet sig på bakterier, som han er blevet bange for og har svært ved at lade være med at tjekke.

Alle tre forklaringer er mulige. Den første peger på ADHD, den anden på OCD og den tredje på en kombination af begge dele.

For voksne kan et eksempel være Signe. Efter en periode med stress har hun udviklet voldsomme og skræmmende tanker om at skade andre. Disse tanker fylder hende med så meget frygt, at hun isolerer sig for ikke at være til fare for nogen. Ud fra denne beskrivelse peger det på OCD. Hvis Signe samtidig siden barndommen har haft mange tanker om alt muligt, ofte er blevet skældt ud for at tale for meget og nu skifter job hvert år, fordi det er for svært at koncentrere sig, når opgaverne bliver velkendte, kan det dog være relevant at overveje, om der både er tale om OCD og ADHD.

Det er altså vigtigt at stille flere spørgsmål for at afklare, om der kan være tale om mere end blot OCD. Dette emne vender vi tilbage til.

OCD og Autisme

Ligesom ADHD er autisme en livslang udviklingsforstyrrelse eller neurodivergens. Det officielle navn, autismespektrumforstyrrelse, dækker over en familie af tilstande, som kan se forskellige ud, men som har det til fælles, at man oplever udfordringer med at gennemskue og indgå i sociale sammenhænge, samt at man har ufleksible og repetitive opførsels- og interessemønstre. Det kan f.eks. være, at man har altopslugende interesser, som få andre deler, at man har brug for, at ting altid foregår eller ser ud på samme måde, eller måske kommer man til at tale længe om noget, der interesserer en, uden at lægge mærke til, at man er kommet til at afbryde en samtale, eller at andre keder sig. Autismespektret er bredt, og mange fungerer på andre områder som mennesker uden autisme.

OCD og autisme: de samme symptomer kan dække over flere ting

På overfladen har personer med OCD og autisme flere fællestræk, hvilket kan gøre det svært at skelne mellem de to. Det kan f.eks. være at ting skal se ud eller ske på præcis samme måde hver gang, at man gentager den samme handling mange gange eller har behov for gentagne gange at stille spørgsmål, som man egentlig kender svaret på. Men under overfladen kan der være helt forskellige bevæggrunde for det, man ser.

Et eksempel er Luna på 9 år, som har brug for at legetøjet står på præcis den rigtige måde på hylden og derfor har svært ved at stoppe med at om-arrangere det. Hun spørger igen og igen sine forældre, om de mener, at legetøjet står helt som det plejer, selvom svaret altid er det samme. Igen kan der være forklaringer, som peger i forskellige retninger:

• Hun er bange for, at der vil ske noget med hendes familie, hvis hun ikke placerer legetøjet præcis rigtigt. Derfor tjekker hun også mange gange med sine forældre, at hun har gjort det godt nok.
• Hun finder glæde og ro i gentagne gange at stille legetøjet præcis rigtigt. Hvis hendes forældre afbryder hende, oplever hun det som ubehageligt og stiller det samme spørgsmål gentagne gange for at håndtere sin stress og ubehag.
• Hun har brug for faste rutiner og at gentage handlinger inden for mange forskellige områder. Det meste af tiden er det forbundet med noget trygt og rart, men i enkelte tilfælde er det fordi, hun frygter at noget slemt vil ske, hvis hun ikke gør det.

Som før, er alle tre forklaringer mulige, men den første peger på OCD, den anden på autisme og den tredje på en kombination af begge.

Et eksempel på en voksen kunne være Sebastian, som har udviklet angst for at kunne komme til at kalde andre forfærdelige ting, når han taler med dem. Inden han skal være sammen med andre, udfører han komplicerede finger-tappe handlinger, som skal udføres helt rigtigt for at beskytte ham mod at sige noget forkert. Som beskrevet her peger det i retning af OCD. Hvis Sebastian derimod hele livet har oplevet, at det er svært at begå sig i sociale situationer, eller hvis han har gentagne, ensformige handlinger i mange andre sammenhænge, er det relevant at overveje, om der også er tale om autisme.

Dybere fællestræk: Eksekutive vanskeligheder

OCD kan altså på overfladen ligne både ADHD og autisme, ligesom ADHD og autisme kan ligne OCD. Forskning viser dog, at der er nogle dybereliggende udfordringer, som de alle tre har tilfælles: nemlig vanskeligheder med det, der hedder de eksekutive funktioner.

Eksekutive funktioner dækker over en vifte af tankeprocesser, som er gode at forstå. Ved at kende dem kan det give en bedre forståelse af, hvordan tilsyneladende forskelligartede udfordringer hænger sammen.

Eksekutive funktioner

Eksekutive funktioner er de tankeprocesser, vi bruger, når vi bevidst styrer fokus og handlinger. Det gælder både i forhold til, hvad vi ønsker at fokusere på, og hvordan vi ønsker at handle, men også hvad vi ikke ønsker at fokusere på og handle på. Eksempler på dette kunne være, når vi ønsker at koncentrere os om en kedelig opgave på arbejdet, eller når vi beslutter os for ikke at spise det næste stykke slik.

En stor del af tiden er vi mennesker ikke specielt bevidste om vores tanker og handlinger. Vi er vanedyr, der gør, som vi plejer. Man kan sige, at eksekutive funktioner er dem vi bruger, når vi skal slå autopiloten fra og gå over til bevidst at styre tanker og handlinger.

Eksekutive funktioner udvikler sig indtil hjernen er færdigudviklet, men man kan godt forbedre dem gennem træning som voksen.

Eksekutive vanskeligheder

Når man har vanskeligheder med de eksekutive funktioner, kan det altså ramme alle de situationer, hvor man skal styre, hvad man fokuserer på, koncentrere sig om noget eller skifte fra ubevidst til mere bevidst handling.

Mennesker med ADHD eller autisme er født med eksekutive vanskeligheder og kan have dem hele livet, men alle mennesker oplever at have eksekutive vanskeligheder i nogle perioder af deres liv. Det kan være korte perioder, som f.eks. når det er svært at koncentrere sig eller man bliver lidt mere hidsig, fordi man har sovet for lidt. Det kan også være længerevarende perioder, f.eks. hvis man er stresset eller har en psykisk lidelse som OCD. I forhold til OCD giver det mening, at det kan være svært at koncentrere sig og huske, hvad man skal, hvis man hele tiden bruger hjernekraft på f.eks. at huske, hvad man har rørt ved eller at tænke på remser.

Hvis man har udviklet eksekutive vanskeligheder på grund af en belastning, slipper man som regel mere eller mindre af med dem igen, når man får det bedre. Hvis man er født med eksekutive vanskeligheder, kan man træne dem, så de bliver mindre, men man slipper sjældent helt fri af dem.

Eksekutive vanskeligheder kan være svære at forstå, fordi begrebet virker abstrakt. Vi har derfor samlet nogle konkrete eksempler på, hvordan de kan se ud, både når de optræder i forbindelse med OCD og i andre sammenhænge. Det er en lidt lang liste, men vi har valgt at tage mange eksempler med for at vise, hvor forskelligt de kan komme til udtryk. Det er almindeligt at have vanskeligheder med enkelte eksekutive funktioner, mens andre funktioner fungerer helt almindeligt.

Hvilke spørgsmål kan du stille dig selv?

I dette afsnit vil vi se nærmere på, hvilke spørgsmål du kan stille dig selv for at afklare, om du kunne have autisme eller ADHD.

Hvis du har læst eksemplerne og genkender dig selv eller en pårørende i nogle af beskrivelserne, kan du starte med at stille dig selv to overordnede spørgsmål. Spørgsmålene er formuleret i jeg-form, men du kan sagtens bruge dem til at reflektere over et barn eller en anden pårørende:

• Oplever jeg sociale og/eller eksekutive vanskeligheder i andre sammenhænge end OCD?
• Har vanskelighederne været til stede siden barndommen?

Hvis de udfordringer, du oplever, primært optræder i forbindelse med OCD og ikke har været til stede siden barndommen, er der som udgangspunkt ikke tale om autisme eller ADHD.

Hvis svaret er ja til ovenstående spørgsmål, kan du gå videre og overveje spørgsmålene herunder. Vi har ikke delt dem op i autisme og ADHD, men med få undtagelser valgt spørgsmål, som er relevante for begge.

Det er vigtigt at understrege, at det kræver en grundig udredning at finde ud af, om man har ADHD og/eller autisme, og der er flere aspekter i det, end vi afdækker her. Hvis du har svaret ja til en del af spørgsmålene og føler dig belastet af det, kan det dog være et fingerpeg om, at det er relevant at undersøge nærmere. Det kan du f.eks. gøre ved at tale med en psykolog eller læge om dine overvejelser. Du kan også vise spørgsmålene til en, som kender dig godt, og se om de genkender noget af det samme hos dig.

Opsamling

Denne artikel har handlet meget om diagnoser, og hvordan de overlapper. Diagnoser er relevante, hvis de giver en bedre forståelse af de udfordringer, man oplever, eller peger på hvordan man bedst kan få hjælp. Det er også vigtigt at sige, at diagnoser ikke er en nødvendighed for at forstå sig selv og for at arbejde med de udfordringer, man har. Samtidig er der mange andre aspekter til hvert menneske, end det som kan beskrives af diagnoser.

Uanset hvad, fungerer behandling altid bedst, når det bliver tilpasset til den enkelte person. Diagnoser kan naturligvis hjælpe til at finde den bedste metode, men det er ét aspekt ud af mange, som spiller ind i, hvordan vi tilrettelægger behandling.

Her kan du lære mere

Du kan læse mere om autisme på Autismeforeningens hjemmeside: Hvad er autisme?

Du kan læse mere om ADHD på ADHD-foreningens hjemmeside: Hvad er ADHD?

Du kan læse mere om eksekutive vanskeligheder her (på engelsk): What are executive functions?

Hvis du har lyst til at dykke ned i forskningen, kan du læse om eksekutive funktioner og OCD og om OCDs komorbiditet.