Familieassistering
Familieassistering er, når pårørende bliver en del af OCD-mønstret ved at deltage i ritualer, give gentagen forsikring eller indrette hverdagen efter OCD'ens krav.
Det kan være hjælp til ritualer, gentagen forsikring, venten på tvangshandlinger, ændrede planer eller undgåelse. Hjælpen er som regel velment. Når den gentagne gange bliver nødvendig for at opnå relief eller sikkerhed, kan den blive en del af det mønster, der holder OCD'en i gang. Ændringer skal ske gradvist og forudsigeligt; et aftalt niveau kan holdes stabilt, mens familien arbejder med ét lille trin.
Hvad betyder familieassistering?
Familieassistering betyder, at pårørende bliver en del af OCD-mønstret ved at deltage i ritualer, give gentagen forsikring eller indrette hverdagen efter OCD’ens krav. Hjælpen er givet med gode intentioner, men kan komme til at holde mønstret i gang.
Den pårørende kan for eksempel være en partner, forælder, søskende, et voksent barn eller en anden nær person.
Begrebet er vigtigt, fordi det ikke handler om skyld. Pårørende assisterer sjældent OCD’en, fordi de tror, det er en god langtidsløsning. De gør det ofte, fordi situationen føles akut, fordi de vil undgå konflikt, eller fordi det er svært at se en person, man holder af, have det så dårligt.
Omsorg kan utilsigtet blive en del af OCD-mønstret. Når familien igen og igen leverer den sikkerhed, kontrol eller undgåelse, OCD’en kræver, bliver samme vej til kortvarig ro mere nærliggende næste gang.
Eksempler på familieassistering
Familieassistering kan være direkte eller indirekte.
Direkte assistering er, når en pårørende deltager i selve ritualet eller giver det svar, OCD’en kræver. Det kan være at tjekke låse, hjælpe med vask, svare på gentagne spørgsmål eller gentage bestemte sætninger.
Indirekte assistering er, når familien ændrer rutiner for at undgå OCD-reaktioner. Det kan være at undgå bestemte steder, lade være med at bruge bestemte ord, ændre måltider, vente på ritualer eller planlægge hverdagen efter OCD’en.
Typiske eksempler er:
- at give gentagen forsikring eller bekræftelse, når personen med OCD spørger, om noget er sikkert
- at vente på, at en tvangshandling bliver færdig, før familien kan gå videre
- at hjælpe med vask, tjek, rengøring, låse, gentagelser eller andre ritualer
- at ændre familiens planer, sprog, bevægelser eller daglige rutiner for at undgå OCD-reaktioner
- at overtage opgaver, som OCD’en gør svære for personen at gennemføre
Udefra kan familieassistering ligne almindelig hjælp. Forskellen er, hvad hjælpen gør i OCD-mønstret: Støtter den personen i at stå imod OCD’en, eller er den med til at give den sikkerhed, kontrol eller undgåelse, som OCD’en kræver?
Hvorfor kan hjælpen holde OCD i gang?
OCD presser ofte på med et akut handlingsbehov: “Du skal svare nu”, “vi skal tjekke igen”, “jeg kan ikke gå videre, før det føles rigtigt”.
Relief er et engelsk fagudtryk, der udtales /rɪˈliːf/, for den eftertragtede tilstand, som læringssystemet forbinder med bestemte synlige eller mentale strategier. Når familiens hjælp gentagne gange fører til relief, kan hjælpen blive forbundet med sikkerhed. Personen med OCD får ikke øvet at tåle usikkerhed uden straks at tjekke, analysere, undgå eller søge forsikring. Næste gang kan samme løsning derfor føles nødvendig igen.
På den måde kan familieassistering blive en del af den samme cirkel som anden sikkerhedsadfærd og undgåelsesadfærd. Det betyder ikke, at enhver tilpasning er skadelig. Det afgørende er, hvilken funktion hjælpen får, og om den er blevet nødvendig for at opnå relief, sikkerhed eller kontrol.
Støtte er ikke det samme som assistering
Det er vigtigt at skelne mellem at støtte personen og at assistere OCD’en.
Støtte er at være rolig, tydelig og nærværende, mens personen øver sig i at stå imod OCD-mønstret. Assistering er at give OCD’en det svar, ritual eller den undgåelse, den presser på for.
En støttende måde at svare på kan for eksempel være: “Jeg kan godt se, at det føles meget ubehageligt lige nu. Jeg bliver her sammen med dig, men jeg svarer ikke på OCD-spørgsmålet igen.”
Sætningen fjerner ikke ubehaget med det samme. Den hjælper i stedet personen med OCD med at øve en anden vej end tjek, ritual, analyse eller gentagen forsikring.
Skellet er ikke altid nemt i praksis. Det samme svar kan føles omsorgsfuldt den ene gang og blive en del af OCD-mønstret den næste, hvis det gentages som en måde at opnå sikkerhed på. Derfor er det ofte hjælpsomt at lave tydelige aftaler på forhånd.
Familieassistering i behandling
I behandling starter man typisk med at kortlægge familieassisteringen. Hvad gør familien allerede? Hvilke situationer er sværest? Hvilken hjælp dæmper ubehaget her og nu, men fastholder problemet?
Derefter kan man lave en plan for, hvordan assisteringen ændres. Det skal ske gradvist, tydeligt og omsorgsfuldt. Pårørende skal ikke stoppe al hjælp fra den ene dag til den anden. De skal lære at give en anden type hjælp og arbejde med ét afgrænset trin ad gangen.
Det er heller ikke altid hjælpsomt bare at blokere ritualer eller nægte at svare uden en forudgående aftale. Hvis familien ændrer kurs pludseligt, kan det øge angst, konflikt og oplevelsen af at stå alene. Derfor bør ændringer aftales tydeligt og trappes ned gradvist.
Ved eksponering og responshindring øver personen med OCD sig i at møde angst, tvivl eller ubehag uden den sædvanlige OCD-handling. Når familieassistering er en del af mønstret, kan de pårørende også øve sig i at ændre den måde, de svarer på.
Pårørendes rolle er at støtte den aftalte plan. De skal ikke selv iværksætte eksponeringer eller overtage behandlerens rolle. Ved behandling af voksne kræver konkret inddragelse, at de involverede har accepteret den. Ved børn og unge er forældrenes deltagelse ofte en integreret del af behandlingen, men opgaver og ændringer skal stadig aftales med behandleren og tilpasses barnet eller den unge.
Et symptomhierarki, hvor man begynder med de letteste trin, kan hjælpe familien med senere at arbejde med det sværere. En familiekontrakt, altså en fælles aftale, kan gøre det tydeligt: Hvad svarer vi, når OCD’en presser på? Hvilken hjælp giver vi ikke længere? Hvordan viser vi omsorg uden at assistere OCD’en?
Et stabilt niveau kan være en del af planen
Mens familien arbejder med ét lille trin, kan det være nødvendigt at holde den øvrige familieassistering stabil. Den kendte ramme gør hverdagen mere forudsigelig og kan dæmpe belastningen nok til, at der er overskud til at øve noget nyt. Det er svært at skabe forandring i en verden, der allerede opleves som farlig og uforudsigelig.
Stabilitet betyder, at hjælpen er kortlagt og aftalt. Den udvides ikke løbende, når OCD’en stiller nye krav, og den bruges ikke som bevis på, at assisteringen skal fortsætte permanent. Det er en midlertidig arbejdsramme, mens familien arbejder med det valgte trin.
I OCD Klinikkens arbejde får det samme lille trin, især i begyndelsen, ofte en eller to uger. Planen viser samtidig de næste ændringer to til fire uger frem. Den kan justeres, men næste skridt skal ikke komme som en overraskelse.
Kliniske redskaber til download
Registreringsskemaerne kan bruges til at kortlægge familieassistering og vælge konkrete situationer at arbejde videre med. Skemaerne er til pårørende og forældre. De kliniske vejledninger er til behandleren.
Skemaerne er kliniske arbejdsredskaber til samtale og behandlingsplanlægning. De er ikke diagnostiske redskaber.
Voksne
Børn og unge
Spørgsmål og svar
Hvad betyder familieassistering ved OCD?
Familieassistering betyder, at pårørende bliver en del af OCD-mønstret ved for eksempel at give gentagne forsikringer, hjælpe med ritualer eller indrette hverdagen efter OCD'ens krav.
Er familieassistering det samme som dårlig støtte?
Nej. Familieassistering opstår ofte af omsorg og et ønske om at skabe ro. Det afgørende er ikke intentionen, men om hjælpen bliver nødvendig for at opnå sikkerhed og dermed bliver en del af OCD-mønstret.
Kan et niveau af familieassistering holdes stabilt?
Ja. Det kan være nødvendigt at holde den øvrige familieassistering stabil, mens familien arbejder med ét konkret trin. Stabiliteten skal skabe ro og overskud til forandring. Den er ikke et bevis på, at assisteringen altid er nødvendig, og aftalen skal ikke udvides, hver gang OCD'en presser på.
Skal man stoppe familieassistering på én gang?
Nej. En pludselig ændring kan skabe stærk uro og konflikt. Familieassistering skal kortlægges og ændres i små, aftalte trin, så personen med OCD og familien ved, hvad der sker nu, og hvad næste skridt bliver.