Skizofreni-OCD

Hvad er skizofreni-OCD?

Ved skizofreni-OCD retter tvangstankerne sig mod frygten for at få skizofreni, udvikle en psykose eller miste virkelighedskontakten. En tanke, en lyd eller en kort følelse af uvirkelighed kan udløse spørgsmålet: Er dette et tidligt tegn?

I forsøget på at finde et svar undersøger personen tankernes form, gransker baggrundslyde for stemmer og kontrollerer talen for tegn på usammenhæng. Kontrollen giver sjældent et svar, der holder. I stedet dukker nye detaljer op, som også skal vurderes.

Frygten for at miste virkelighedskontakten

Frygten kan begynde efter en fortælling om en person, der udviklede psykose, eller efter en periode med stress og dårlig søvn. En ellers upåfaldende oplevelse kan pludselig blive undersøgt som en mulig begyndelse på sygdom.

Nogle frygter en gradvis udvikling, hvor de første tegn er så diskrete, at de kun kan opdages gennem konstant årvågenhed. Andre forestiller sig et brat tab af kontrol, hvor de uden varsel begynder at tro på noget usandt, høre stemmer eller handle på en måde, de ikke længere kan styre.

Herefter kan opmærksomheden samle sig om stress, søvnmangel, cannabis eller arvelighed. Oplysningerne holdes op mod personens eget liv i forsøget på at afvise risikoen helt. Men hvert svar åbner mulighed for et nyt sygdomsforløb, som også må undersøges.

Hvad bliver undersøgt?

Tankerne undersøges for form, indhold og overbevisningskraft. En spontan tanke som måske kigger de på mig bliver testet: Mener en del af mig det? Føles tanken mere sand, fordi jeg bliver ved med at tænke på den?

Sanseindtryk kontrolleres for mulige hallucinationer. Baggrundsstøj, en melodi på hjernen eller en lyd fra naboen kan blive genafspillet mentalt. Personen lytter efter ord og prøver at afgøre, om lyden kom indefra eller udefra.

Tale og sprog bliver en prøve på, om tankerne hænger sammen. Efter en samtale gennemgås sætningerne for pauser og mærkelige ordvalg. Nogle læser højt eller beder andre vurdere, om de talte normalt.

Følelser og adfærd holdes op mod sygdomsbeskrivelser. Manglende glæde kan tolkes som et symptom, mens stor interesse for et emne vækker frygt for fiksering eller storhedstanker.

Virkelighedsoplevelsen testes direkte. Personen spørger sig selv, om omgivelserne føles virkelige, om andre mennesker virker fremmede, eller om et øjebliks svimmelhed var begyndende derealisering. Når oplevelsen kontrolleres igen og igen, kan den miste sin selvfølgelighed og føles endnu mere fremmed.

Typiske tvivlsspørgsmål

Tvivlen kan blandt andet lyde sådan:

• Hvad hvis den mærkelige tanke var begyndelsen på en vrangforestilling?
• Troede jeg et øjeblik på tanken, eller var jeg bare bange for at tro på den?
• Var det naboen, jeg hørte, eller kunne det have været en stemme?
• Hvad hvis jeg allerede har symptomer, men mangler indsigt i dem?
• Kan min frygt for psykose selv være et tidligt tegn på psykose?
• Hvorfor føles mine tanker fremmede, hvis der ikke er noget galt?
• Talte jeg usammenhængende, eller overfortolker jeg bare en pause?
• Hvis jeg stopper med at kontrollere, opdager jeg så sygdommen for sent?

Kontrollen fungerer også som et beredskab, der skal opdage sygdommen i tide. Derfor kan det føles risikabelt at lade være, selv om overvågningen kan komme til at fylde det meste af dagen.

Typiske tvangshandlinger og strategier

Mental kontrol er ofte central. Personen gentager en tanke og mærker efter, om den føles sand. Argumenterne for og imod tanken gennemgås, og hukommelsen gennemsøges for tidligere tegn. Den samme oplevelse kan blive rekonstrueret mange gange, fordi små forskelle i erindringen ændrer fortolkningen.

Ved et lyttetjek kan personen slukke for musik, holde vejret eller gå tilbage til et rum for at afgøre, hvor en lyd kom fra. Nogle optager lyden på telefonen. Hvis den ikke findes på optagelsen, opstår blot et nyt spørgsmål: Overså mikrofonen den, eller ville en hallucination netop ikke kunne optages?

Research kan omfatte beskrivelser af tidlige symptomer, patienthistorier og diagnostiske kriterier. Alder, søvn, familiehistorie og små ændringer i adfærd bliver sammenlignet med det læste. En enkelt patienthistorie kan komme til at veje tungt, fordi den viser, at et usandsynligt forløb er muligt.

Nogle søger bekræftelse hos familie, venner eller fagpersoner. De stiller spørgsmål som virker jeg anderledes? eller giver det her mening? igen og igen i nye variationer. Et beroligende svar holder kun, indtil tvivlen vender tilbage: Måske prøver de andre at skåne mig, eller også kender de ikke de tidlige tegn godt nok.

Undgåelse kan fylde lige så meget som de aktive tjek. Nogle holder sig fra film og artikler om psykose eller fra situationer, der kan sætte nye spørgsmål i gang. Andre undgår at være alene, fordi ingen så kan opdage en forandring. Egne tanker kan også føles farlige, og personen forsøger derfor at tænke enkelt og ufarligt.

Tre eksempler

Hvorfor kan tankerne føles mere fremmede?

Tanker opstår normalt, uden at vi undersøger deres form. Når man retter opmærksomheden mod selve tankeprocessen, kan velkendte tanker begynde at virke anderledes. En sætning kan pludselig lyde mekanisk, og en spontan association kan virke overraskende.

Også følelser og sanseindtryk ændrer karakter, når de hele tiden skal vurderes. Spørger man gentagne gange, om verden føles virkelig, kan oplevelsen miste sin selvfølgelighed. Den fremmede fornemmelse bliver let fortolket som bevis på det, personen frygter.

Forsøget på at undgå mærkelige tanker har en lignende virkning. For at holde tanken væk må man først holde øje med, om den er på vej. Dermed bliver tanken ved med at være tæt på bevidstheden, og det kan igen fortolkes som tab af kontrol.

Forskellen på OCD-frygt og psykotiske symptomer

Det typiske kontrolspørgsmål er, om en tanke eller oplevelse betyder psykose. Det fører til undersøgelser, sammenligninger og bekræftelsessøgning. Frygten er ofte, at personen en dag kommer til at tro på noget, der ikke er virkeligt.

Ved psykose kan der forekomme hallucinationer, vrangforestillinger, desorganiseret tale eller adfærd og tydelige ændringer i funktion. Indsigt alene giver ikke en sikker skillelinje. En faglig vurdering ser blandt andet på oplevelsens karakter, hvor fast overbevisningen er, og hvordan tilstanden udvikler sig over tid.

Faktiske stemmehøringsoplevelser, faste overbevisninger, markant desorganisering eller tydeligt tab af virkelighedstestning bør vurderes fagligt. Det samme gælder hurtige og markante ændringer i adfærd eller funktionsniveau.

Overlap med andre OCD-typer

Skizofreni-OCD kan ligne sygdoms-OCD, fordi personen leder efter tegn på sygdom. Temaet kan også overlappe med Harm OCD, hvis frygten for psykose forbindes med at miste kontrollen og skade nogen. Her bliver psykisk sygdom forklaringen på, hvordan den frygtede handling skulle kunne ske.

Ved selvmonitorerings-OCD bliver egen tale, mimik, adfærd og tankeproces overvåget. Ved sensorimotorisk OCD kan opmærksomheden samle sig om indre tale, synsindtryk eller andre sanseprocesser. Ved skizofreni-OCD bruges den samme overvågning til at afgøre, om oplevelserne er tegn på psykose.

Hvordan påvirkes hverdagen og de pårørende?

Mental monitorering kan foregå næsten uafbrudt. Læsning bliver en test af koncentration, en samtale en test af sprog og stilhed en test af hørelsen. Når almindelige aktiviteter bliver brugt til at kontrollere, om sindet fungerer normalt, bliver det svært at få en pause.

Pårørende kan få rollen som realitetskontrol. De bliver bedt om at vurdere, om personen virker forandret, om en lyd var virkelig, eller om en tanke lød normal. Nogle skal også love at sige til, hvis de opdager tegn på psykose. Dermed bliver det deres opgave at skabe en sikkerhed, som OCD’en alligevel kan drage i tvivl.

Skam kan gøre temaet svært at fortælle om. Nogle er bange for, at andre vil opfatte dem som psykotiske, hvis de nævner tankerne. Derfor fortæller de måske kun om søvnproblemer eller uro og skjuler den omfattende analyse, der ligger bag.