Er jeg ved at blive sindssyg? Når OCD-symptomer ændrer sig og skifter tema

Hvorfor ser OCD forskellig ud fra person til person?

Obsessiv-kompulsiv tilstand, også kendt som OCD, kendetegnes ved tilbagevendende tvangstanker og tvangshandlinger, som bruges til at dæmpe ubehag, skabe sikkerhed eller opnå relief fra tvivlen. Næsten ethvert tema kan blive koblet til tvangstanker, undgåelse eller tvangshandlinger, hvis det kommer til at handle om ansvar, sikkerhed, skyld eller ubehag.

OCD beskrives ofte ud fra temaer eller symptomtyper som eksempelvis bakterieangst eller symmetri- og ordens-OCD. Det betyder dog ikke, at man kun kan have symptomer fra én type OCD, eller at alle inden for samme tema oplever de samme problematikker. I virkeligheden kan OCD præsentere sig på vidt forskellige måder selv inden for samme symptomtype. Mens nogle personer med OCD kun har én slags symptomer, eksempelvis tjekkeadfærd, har andre to eller flere forskellige typer samtidigt. For nogle kan det variere, hvilke symptomer der er til stede i én periode, eller hvilke der er mest dominerende. Andre kan have en enkelt eller få symptomtyper gennem hele sygdomsforløbet. Hver eneste OCD-problematik er unik, og dette er med til at gøre OCD svær at forstå - både for den, der er ramt, for pårørende og for behandlere.

Hvorfor ændrer OCD-symptomer sig?

Nogle gange opstår der nye symptomer i takt med, at de gamle fylder mindre. Nogle gange er der tale om “gamle” symptomer, der vender tilbage, men andre gange opstår der nye og hidtil ukendte symptomer. Det kan, paradoksalt nok, blive tydeligt i forbindelse med bedring under behandlingen. Det kan for eksempel ske, når de mest dominerende symptomer træder i baggrunden, så personen med OCD bliver opmærksom på mindre symptomer, der ikke tidligere var så tydelige. Symptomskiftet, eller symptomforskydning, kan dog også opfattes som en del af OCD-mønstret: OCD’en står altid klar til at kaste sig over noget nyt, der kan gøres farligt eller tillægges særlig betydning.

Det kan være hjælpsomt at tænke på OCD’en som en mulighedsgenerator, som igen og igen forsøger at give tankerne særlig betydning, og som udnytter, at vi ikke plages af noget, vi er ligeglade med. Netop derfor kan symptomerne for nogle skifte karakter, når behandlingen virker: andre værdier udfordres, når de tidligere symptomer ikke længere er angstfremkaldende.

Symptomforskydning hænger også nogle gange sammen med større begivenheder i livet, og disse behøver ikke nødvendigvis være negative. Symptomer kan for eksempel skifte i forbindelse med fødsel, et nyt job eller forelskelse, men også belastninger som stress, tab eller dødsfald i familien kan lede til en ændring og forværring af symptomerne.

Når symptomerne ændrer sig, er personer med OCD ikke altid klar over, at de nye symptomer også er en del af OCD’en. Det kan, forståeligt nok, være svært at genkende sammenhængen, når der pludselig opstår en angst, der aldrig tidligere har været oplevet.

En kvinde med angst for uforvarende at komme til at forgifte sin familie fortæller: “Forleden morgen startede jeg som altid med grundig håndvask, inden jeg begyndte at forberede morgenmaden. Pludselig blev jeg i tvivl, om jeg havde rørt noget på badeværelset, som kunne have udsat mig for en alvorlig infektion. Jeg tænker mere og mere på smitte for hver dag, der går. Jeg kan næsten ikke tænke på noget andet… jeg føler, jeg er ved at blive sindssyg.”

Kvinden oplever, at OCD’en finder en ny måde at prikke til hendes værdier og hendes angst på - en angst for at skade sin familie, enten gennem forgiftning eller gennem frygt for at overføre smitte. Men fordi denne nye frygt opstår uden advarsel og ikke på indlysende vis hænger sammen med kvindens tidligere tanker, opfatter hun den ikke som et OCD-symptom, men som et tegn på, at hun er ved at miste forstanden. Kvinden tænker mere og mere på smitte, som dagene går. Tanken vokser sig større og større og vil til sidst slet ikke lade hende i fred. Det forstærker hendes tvivl om, hvorvidt hun er ved at blive sindssyg. Det er en ond cirkel: Jo mere man forsøger ikke at tænke en bestemt tanke, jo mere tænker man den. Hertil kommer, at dét, at tankerne bliver ved med at vende tilbage, for personen med OCD kan blive tolket som et tegn på, at tankerne er sande.

Eksemplet viser, hvordan OCD kan flytte sig til et nyt tema, men stadig ramme de samme værdier. I dette tilfælde handler det om kærligheden til hendes familie.

Hvad kan man gøre, når symptomerne skifter?

Når et nyt OCD-tema opstår, er det hjælpsomt at undersøge mønstret frem for at diskutere indholdet af den nye tanke. Spørg eksempelvis: Hvad udløser ubehaget? Hvilken tvivl eller ansvarsfølelse aktiveres? Hvilke handlinger, tjek, undgåelser eller forsikringer bliver brugt for at få relief?

Som pårørende kan det være hjælpsomt at støtte personen i at genkende mønstret frem for at diskutere, om den nye frygt er sand eller usand. Spørg hellere: “Hvad presser OCD på for lige nu?” og “Hvad plejer vi at øve, når OCD kræver sikkerhed?” På den måde kan støtten handle om ro og retning uden at give gentagen forsikring eller mere sikkerhed til OCD’en.

Behandlingsmæssigt betyder symptomskift sjældent, at man skal starte forfra. Ofte handler det om at bruge de samme principper på et nyt indhold: genkende tvangstanken, lade usikkerheden være til stede og øve sig i ikke at udføre den sædvanlige tvangsrespons.

OCD kan altså have utallige ansigter og skifte form undervejs. Det afgørende er at genkende skiftet som en del af OCD-mønstret. Tankerne og de medfølgende tvangshandlinger kan ændre sig fra dag til dag, men principperne for at arbejde med OCD er ofte de samme.