Eksistentiel OCD

Hvad er eksistentiel OCD?

Ved eksistentiel OCD kredser tvangstankerne om eksistensens mest grundlæggende spørgsmål. Personen forsøger gennem tvangshandlinger at opnå vished om emner, som sjældent kan afgøres endeligt.

Spørgsmålene kan ligne filosofi: Er verden virkelig? Hvad gør mig til mig? Har jeg en fri vilje? Hvad sker der, når bevidstheden ophører? Har livet en objektiv mening? Forskellen ligger ikke i, om spørgsmålene er store, vanskelige eller interessante. Den ligger i forholdet til dem. Ved eksistentiel OCD opleves det som nødvendigt at løse spørgsmålet nu og med en sikkerhed, som kan holde mod enhver ny indvending.

Områder, tvivlen ofte kredser om

De eksistentielle spørgsmål overlapper ofte. Den faglige gennemgang samler dem i fire brede områder: virkelighedens natur, døden, identitet og bevidsthed samt fri vilje. I kliniske beskrivelser ses desuden et beslægtet og tværgående tema om autenticitet, værdier og de valg, der former et liv.

Virkelighedens natur. Tvivlen handler om, hvorvidt verden, andre mennesker eller personens egne sanseindtryk er virkelige. Tanker om drømme, simulationer, parallelle universer eller ideen om, at kun ens egen bevidsthed med sikkerhed findes, kan blive ved med at åbne nye muligheder: Hvordan kan jeg bevise, at jeg ikke drømmer? Hvad hvis alle andre kun findes i min bevidsthed?

Identitet og bevidsthed. Personen undersøger, hvad et jeg er, om tankerne virkelig er vedkommendes egne, og hvordan bevidsthed opstår. Et velkendt ansigt i spejlet kan pludselig føles fremmed, eller en almindelig ændring i humør kan udløse tvivl om, hvorvidt personligheden er den samme som før.

Fri vilje og ansvar. Her kredser tvivlen om, hvorvidt handlinger er frie valg eller følger af biologi, opvækst og tidligere begivenheder. Spørgsmålet kan få en moralsk kant: Kan jeg holdes ansvarlig, hvis mine valg er bestemt på forhånd? Var beslutningen min, eller skete den bare?

Autenticitet, livsvalg og værdier. Personen kan føle sig forpligtet til at sikre, at uddannelse, arbejde, relationer og livsform er valgt på egne vegne. Enhver påvirkning fra familie, kultur eller tilfældige omstændigheder kan skabe tvivl om, hvorvidt valget er ægte. Det kan også føles nødvendigt at afgøre, om værdierne virkelig er ens egne, eller om man er blevet ledt til en forkert opfattelse af, hvad der er vigtigt, rigtigt og forkert. Ellers risikerer hele livet at bygge på en grundlæggende misforståelse.

Et livsvalg kan samtidig vække andre former for OCD-tvivl. Ved eksistentiel OCD er det centrale spørgsmål typisk, om valget stemmer med personens identitet, værdier og forestilling om et meningsfuldt liv. Ved Optimerings-OCD ligger presset snarere i at finde den objektivt bedste mulighed og få det størst mulige udbytte. Hvis tvivlen samler sig om træningens udførelse, virkning eller betydning for kroppen, kan Trænings-OCD være den mest genkendelige beskrivelse. Grænserne er ikke skarpe, men spørgsmålene peger i forskellige retninger.

Døden, ikke-eksistens og mening. Personen kan blive optaget af, hvordan det er ikke at eksistere, om bevidstheden fortsætter efter døden, og om et liv kan have værdi, når det ender. Hverdagslige glæder, relationer og mål kan blive målt mod et urealistisk krav om universel, objektiv eller evig betydning. Hvis de ikke består denne prøve, kan alt begynde at virke ligegyldigt. Tvivlen kan også handle om frygten for evighed, uendelighed eller om aldrig at kunne vide, hvad døden indebærer.

Områderne er ikke en udtømmende inddeling. En tvivl om døden kan hurtigt blive til spørgsmål om identitet, virkelighed eller mening. OCD følger sjældent en filosofisk disciplin; den følger den detalje, der netop nu virker umulig at lade stå åben.

Hvornår bliver filosofisk refleksion til et OCD-mønster?

Mange mennesker tænker over livets mening, døden og den frie vilje. Refleksion kan være nysgerrig, berigende eller vanskelig uden at være OCD. Man kan læse forskellige synspunkter, acceptere at spørgsmålet forbliver åbent og derefter vende tilbage til dagens øvrige gøremål.

Ved eksistentiel OCD ændrer tænkningen karakter. Den bliver mindre fri og mere forpligtende. Personen føler, at livet ikke kan fortsætte normalt, før spørgsmålet er besvaret, eller at en forkert konklusion kan få alvorlige følger. Et svar giver måske kort lettelse, men bliver hurtigt mødt af et nyt ja, men hvad hvis …?

Følgende træk peger ofte på et OCD-mønster:

• Spørgsmålet trænger sig på, også når personen ønsker at beskæftige sig med noget andet.
• Det samme argument gennemgås gentagne gange uden at føre til en stabil afslutning.
• Personen søger et bevis, der skal fjerne al tvivl, snarere end et rimeligt eller foreløbigt svar.
• Læsning, samtaler og refleksion bruges som kontrol og giver kun kortvarig ro.
• Hverdagen, relationerne eller søvnen må vige for forsøget på at løse spørgsmålet.

Det afgørende er dermed ikke emnet alene, men den funktion, tænkningen får. To mennesker kan læse den samme filosofiske tekst. Den ene bliver optaget og inspireret; den anden føler sig tvunget til at analysere hvert argument, indtil der ikke længere findes nogen mulig usikkerhed.

Typiske tvangstanker ved eksistentiel OCD

Tvangstankerne kan komme som spørgsmål, udsagn, forestillingsbilleder eller en pludselig følelse af fremmedhed. Nogle oplever et skarpt hvad nu hvis?, mens andre mærker en diffus fornemmelse af, at noget ved verden eller dem selv er forkert.

Tankerne kan blandt andet lyde sådan:

• Hvad hvis intet omkring mig er virkeligt?
• Hvordan ved jeg, at andre mennesker har en bevidsthed?
• Hvad hvis mine tanker ikke er mine egne?
• Hvis alt har en årsag, har jeg så nogensinde valgt noget frit?
• Hvad hvis mine vigtigste valg ikke er mine egne, men styret af andres forventninger?
• Hvad hvis jeg lever efter de forkerte værdier og først opdager det, når det er for sent?
• Hvad hvis døden betyder en evighed af ingenting?
• Hvis livet ikke har en objektiv mening, er alt så ligegyldigt?
• Hvad hvis jeg aldrig igen kan opleve verden som selvfølgelig?

For nogle er det ikke det mulige svar, der skræmmer mest. Det er oplevelsen af aldrig at kunne få spørgsmålet afsluttet. Usikkerheden føles som et problem, der kræver handling, og hvert mislykket forsøg på at løse den kan gøre spørgsmålet endnu mere betydningsfuldt.

De mentale handlinger kan ligne almindelig tænkning

Ved eksistentiel OCD er tvangshandlingerne ofte mentale eller sproglige. Det kan gøre dem vanskelige at genkende. At tænke, læse, diskutere og undersøge er almindelige aktiviteter; de bliver først en del af OCD-mønstret, når de bruges gentagne gange for at neutralisere tvivl eller fremkalde en bestemt følelse af sikkerhed.

Grubleri og argumentation. Personen fører lange indre diskussioner, opstiller beviser for og imod og vender tilbage til de samme argumenter. Grubleriet kan opleves produktivt, fordi der hele tiden kommer nye formuleringer, selv om grundspørgsmålet forbliver uafklaret.

Informationssøgning. Filosofi, naturvidenskab, religion, videoer, podcasts, kunstig intelligens og debatfora gennemgås for at finde det afgørende svar. Søgningen kan skifte retning, hver gang en kilde åbner en ny mulighed eller tager et forbehold.

Bekræftelse fra andre. Gennem bekræftelsessøgning spørger personen venner, familie, undervisere eller fagpersoner, hvordan de kan vide, at verden er virkelig, eller hvordan de lever med tanken om døden. Svaret kan berolige kort, men bliver ofte analyseret bagefter: Forstod de spørgsmålet? Sagde de kun det for at hjælpe? Har de selv tænkt grundigt nok over det?

Mentale og følelsesmæssige test. Personen fremkalder en tanke eller forestiller sig et bestemt scenarie for at kontrollere sin reaktion. Føles partneren virkelig? Bliver jeg tilstrækkeligt bange ved tanken om døden? Kan jeg mærke, at dette øjeblik eksisterer? Når opmærksomheden rettes intenst mod oplevelsen, kan den føles mere kunstig eller fremmed, hvilket udløser yderligere kontrol.

Kontrol af virkeligheden og hukommelsen. Sanseindtryk sammenlignes, tidligere øjeblikke rekonstrueres, og personen kan gentage ord, kigge i spejlet eller berøre genstande for at mærke, om verden føles virkelig. Handlingen er ikke nødvendigvis synlig for andre, og personen kan selv være i tvivl om, hvor tankeprocessen slutter, og tvangshandlingen begynder.

Undgåelse. Bøger, film, samtaler, steder eller situationer, der vækker spørgsmålene, kan blive undgået. Nogle holder sig også fra glæde, nærhed eller langsigtede planer, fordi de udløser tanken om, at alt en dag forsvinder. Dermed kan et abstrakt spørgsmål få meget konkrete følger i hverdagen.

Tre eksempler på eksistentiel OCD

Når virkeligheden skal kunne bevises

Efter at have set en film om simulationer begynder Nora at tvivle på, om verden omkring hende er virkelig. Hun sammenligner farver, lyde og berøringer for at finde en særlig kvalitet, der kan bevise, at hun er vågen. Hun læser om bevidsthedsfilosofi, spørger sin kæreste, hvordan han ved, at han eksisterer, og forsøger at overraske sig selv for at se, om verden reagerer spontant. Hver test giver kort ro, men åbner også en ny mulighed: Måske ville en perfekt simulation netop føles sådan.

Når et livsvalg skal være helt autentisk

Emil skal vælge mellem to uddannelser. Han er ikke kun i almindelig tvivl om fordele og ulemper, men frygter at komme til at leve et liv, som ikke er hans eget. Han gennemgår sin barndom for at afgøre, om interessen er ægte eller påvirket af forældrene. Derefter forestiller han sig begge fremtider og kontrollerer, hvilken der fremkalder den mest autentiske følelse. Når reaktionen varierer fra dag til dag, begynder han forfra. Valget føles umuligt, fordi selv den mindste påvirkning udefra kan bruges som tegn på, at han svigter sit egentlige jeg.

Når hverdagen måles mod en universel mening

Laura bliver ramt af tanken om, at alt, hun holder af, en dag forsvinder. Hun prøver at afgøre, om relationer, uddannelse og små glæder kan have værdi, hvis de ikke betyder noget for universet eller varer evigt. Hver aktivitet bliver vurderet ud fra dette krav. Når en hyggelig aften ikke kan begrundes som objektivt meningsfuld, tolker hun det som tegn på, at den er ligegyldig. Hun søger videre efter en definition af mening, der kan gøre livet gyldigt én gang for alle, men ingen formulering kan modstå det næste spørgsmål.

Et åbent spørgsmål kan blive behandlet som et problem, der skal afsluttes med sikkerhed. Forsøgene på at finde beviset giver samtidig spørgsmålet mere plads og flere detaljer at tvivle på.

Hvad kan ligne eksistentiel OCD?

Eksistentielle tanker forekommer i mange sammenhænge, og temaet alene siger ikke, hvad der er på spil. En faglig vurdering må derfor se på hele forløbet, oplevelsen og funktionen af personens reaktioner.

Ved almindelig filosofisk eller religiøs refleksion kan spørgsmålene være vanskelige uden at kræve en endelig afslutning. Personen kan skifte perspektiv, lade et argument stå åbent og engagere sig i andre dele af livet.

Ved depression kan meningsløshed være tæt forbundet med vedvarende nedtrykthed, tab af interesse, håbløshed og lav energi. Eksistentiel OCD kan også medføre fortvivlelse, og de to tilstande kan optræde samtidig. Ved OCD er det gentagne forsøg på at analysere sig frem til sikkerhed ofte en central del af mønstret.

Ved depersonalisering eller derealisering kan personen opleve sig selv eller omgivelserne som fremmede, fjerne eller uvirkelige. Den oplevelse kan i sig selv være meget skræmmende og kan desuden blive udgangspunkt for eksistentielle tvangstanker: Hvis verden føles uvirkelig, betyder det så, at den er det? Oplevelsen og den efterfølgende OCD-kontrol er beslægtede, men ikke det samme.

Ved psykotiske tilstande kan der forekomme faste overbevisninger og en anderledes vurdering af virkeligheden. Eksistentiel OCD viser sig ofte som påtrængende tvivl og gentagne forsøg på at afgøre, hvad der er sandt. Skellet kan dog ikke reduceres til en enkelt formulering, og graden af indsigt ved OCD varierer. Ved markante ændringer i virkelighedsopfattelse er en samlet faglig vurdering vigtig.