Påtrængende tanker er almindelige – også på tværs af kulturer
Et internationalt studie undersøgte uønskede påtrængende tanker hos universitetsstuderende på tværs af kulturer. Fundene peger på, at mærkelige, ubehagelige eller uønskede tanker langt fra er sjældne.
Studiet fandt, at langt de fleste deltagere havde oplevet mindst én uønsket påtrængende tanke inden for de seneste tre måneder.
Hvad undersøgte studiet?
Radomsky og kolleger undersøgte uønskede påtrængende tanker hos universitetsstuderende uden kendt klinisk OCD på tværs af kulturer. Studiet omfattede 777 deltagere fra 15 forskningssteder i 13 lande fordelt på seks kontinenter.
Forskerne brugte et semistruktureret interview. Interviewet var udviklet til at skelne uønskede påtrængende tanker fra almindelig bekymring og rumination. Deltagerne blev spurgt, om de inden for de seneste tre måneder havde oplevet uønskede påtrængende tanker, billeder, impulser eller følelser.
Hvor almindelige er påtrængende tanker?
Resultatet var klart: Påtrængende tanker var meget almindelige.
I artiklens resumé rapporterede 93,6 % af deltagerne mindst én uønsket påtrængende tanke, billede eller impuls inden for de seneste tre måneder. Efter datarensning angives tallet i resultatafsnittet som 94,3 %. Uanset den præcise opgørelse er det overordnede billede det samme: Næsten alle deltagere havde oplevet mindst én påtrængende tanke.
De fleste deltagere rapporterede også mere end én type påtrængende tanke. Påtrængende tanker var altså ikke kun almindelige. De optrådte ofte i flere former hos samme person.
Den mest almindelige kategori var påtrængende tanker præget af tvivl. Det kan være tanker som: “Gjorde jeg det rigtigt?”, “Har jeg glemt noget?”, “Kan jeg være sikker?” eller “Hvad nu hvis…?”. Forskerne fremhæver, at tvivl var den hyppigst rapporterede kategori på næsten alle forskningssteder.
De sjældnest rapporterede kategorier var de mere frastødende eller tabubelagte tanker, for eksempel seksuelle, blasfemiske eller moralsk uacceptable tanker.
Hvordan forsøgte deltagerne at håndtere tankerne?
Studiet undersøgte også, hvordan deltagerne vurderede og håndterede deres mest belastende påtrængende tanke.
De vurderinger, der trådte tydeligst frem, handlede blandt andet om usikkerhed, trussel, kontrol og ansvar.
Deltagerne brugte forskellige strategier til at håndtere tankerne. De mest almindelige var selvberoligelse, forsøg på at stoppe tanken, ræsonnement, erstatning med andre tanker og distraktion. Ritualisering, neutralisering, undgåelse og bekræftelsessøgning blev rapporteret mindre hyppigt.
Hvad konkluderede forfatterne?
Forfatterne konkluderer, at uønskede påtrængende tanker er almindelige på tværs af de undersøgte lande og kulturer.
Studiet undersøgte ikke personer med OCD og kan derfor ikke i sig selv sige, hvorfor nogle påtrængende tanker bliver til kliniske symptomer. Det viser derimod, at selve forekomsten af uønskede tanker, billeder og impulser ikke er sjælden. På den måde bidrager studiet til en bredere forståelse af, at påtrængende tanker forekommer almindeligt, uden at de i sig selv siger noget sikkert om klinisk OCD.
I leksikonet beskriver vi også forskellen på tvangstanker og tvangshandlinger.
Forbehold
Studiet har også begrænsninger. Deltagerne var universitetsstuderende og dermed ikke et repræsentativt udsnit af hele befolkningen. Studiet undersøgte ikke personer med klinisk OCD.
Forfatterne peger desuden på, at kulturelle forhold, oversættelse og interviewadministration kan have påvirket rapporteringen. Tallene bør derfor ikke bruges som præcise befolkningstal.
Alligevel er studiet stærkt, fordi det undersøger påtrængende tanker på tværs af mange lande og kulturer med en interviewbaseret metode.
OCD-specialistens vurdering af studiet
Der er efterhånden mange studier, der har vist, at påtrængende tanker er et helt almindeligt menneskeligt fænomen. Det har man også set i tidligere studier, hvor mennesker uden OCD beskrev uønskede, mærkelige eller ubehagelige tanker.
Det særligt stærke ved Radomsky og kollegers studie er den tværkulturelle påvisning. Fundet går igen på tværs af lande, sprog og kulturer. Det er vigtigt, også selv om studiet samtidig har en tydelig begrænsning: Det undersøger unge universitetsstuderende og dermed et bestemt uddannelsesmæssigt og intellektuelt miljø, ikke et repræsentativt udsnit af hele befolkningen.
Når man oplever OCD, føler man sig ofte meget alene. Mange har følelsen af, at de er den eneste person i verden, der kan få netop disse tanker. Det gælder især, når tankerne opleves som skamfulde, aggressive, seksuelle, religiøse eller moralsk forkerte.
Her kan forskningen være en vigtig modvægt til skammen: Det er helt almindeligt at have ubehagelige tanker. Det gælder også på tværs af kulturer. Tankerne er ikke ønskede, vigtige eller afslørende, bare fordi de dukker op.
Det afgørende ved OCD er derfor ikke bare, at tanken opstår. Det afgørende er, hvordan tanken bliver tolket, og hvad personen gør bagefter. Hvis tanken behandles som farlig, afslørende eller som noget, der kræver fuld sikkerhed, kan man blive fanget i tjek, bekræftelsessøgning, undgåelse eller mental analyse.
Det kan vi tage med fra studiet: OCD handler ikke om, at man får en ubehagelig tanke, men om at OCD får tanken til at føles som et problem, der skal løses.
Behandlingen handler derfor ikke om at fjerne alle tanker, men om at øve sig i ikke at give OCD den respons, den kræver. Det er også grundtanken i eksponering og responshindring.