Seksuel orienterings-OCD

Hvad er seksuel orienterings-OCD?

Seksuel orienterings-OCD, ofte forkortet SO-OCD, beskriver tvangstanker og tvivl om egen seksuel orientering. Personen kan begynde at betvivle den orientering, vedkommende hidtil har identificeret sig med, eller frygte, at en enkelt reaktion afslører noget, som har været overset eller fortrængt.

Betegnelsen HOCD stammer fra homosexual OCD og forekommer stadig i søgninger og ældre materiale. Navnet blev især brugt om heteroseksuelle, der frygtede at være homoseksuelle. Tvivlen kan også gå den modsatte vej, og biseksuelle, panseksuelle eller queer personer kan blive optaget af at afgøre den præcise retning, styrke eller stabilitet i deres tiltrækning. SO-OCD bruges derfor som den bredere betegnelse.

Når spørgsmålet skal afgøres igen og igen

Mange er i perioder usikre på deres seksuelle orientering. De kan opdage ny tiltrækning, prøve forskellige identitetsord eller lade forståelsen udvikle sig over tid. Usikkerhed i sig selv er ikke OCD.

Ved SO-OCD skal usikkerheden fjernes. Et blik, et minde eller en kropslig fornemmelse bliver undersøgt som muligt bevis. Både en tydelig reaktion og fraværet af den kan skabe ny tvivl. Selv lettelse over et svar kan bagefter blive analyseret: Var jeg lettet, fordi svaret var rigtigt, eller fordi jeg undgik noget, jeg ikke tør erkende?

Et svar holder kun, indtil en ny detalje skal forklares.

Tvivlen kan gå i flere retninger

Den mest kendte beskrivelse er en heteroseksuel person, der frygter at være homoseksuel. Tvivlen kan også tage andre retninger:

• frygt for at være homoseksuel, biseksuel eller queer, når personen hidtil har opfattet sig som heteroseksuel
• frygt for i virkeligheden at være heteroseksuel, når personen identificerer sig som homoseksuel
• tvivl om, hvorvidt biseksualitet er reel, præcis nok eller blot en overgang til en anden orientering
• bekymring for at have valgt en identitet af sociale, politiske eller familiære grunde frem for ægte tiltrækning
• frygt for, at en nuværende relation bygger på en fejlagtig forståelse af ens seksualitet
• tvivl om orienteringen kan ændre sig pludseligt og gøre tidligere valg eller relationer ugyldige
• behov for at kende den præcise fordeling mellem romantisk, seksuel og følelsesmæssig tiltrækning

Frygten kan handle om en bestemt orientering eller om aldrig at kunne vide det sikkert. En person kan være fuldt accepterende over for andres orientering og stadig opleve tvivlen om sin egen som truende. Skam, stigma og et utrygt miljø kan samtidig gøre både identitetsusikkerhed og OCD-tvivl mere belastende.

Hvilke tvangstanker forekommer?

Påtrængende tanker kan optræde som spørgsmål, billeder, minder, impulser eller fornemmelser. Typiske temaer er:

• Hvad hvis jeg hele tiden har taget fejl af min orientering?
• Hvad hvis jeg kun er sammen med min partner for at skjule sandheden?
• Hvorfor lagde jeg mærke til den persons krop?
• Betyder en seksuel drøm, fantasi eller kropslig reaktion, at jeg ønsker noget andet?
• Hvad hvis jeg først opdager min virkelige orientering, når det er for sent?
• Er min tiltrækning stærk nok, naturlig nok eller af den rigtige slags?
• Hvad hvis jeg har valgt et identitetsord, som ikke er helt sandt?

En tvangstanke kan begynde med et flygtigt blik, en periode med mindre lyst eller et minde, der pludselig virker tvetydigt. Tvivlen vokser, når personen må finde en sikker forklaring og ikke kan lade oplevelsen være uklar.

Hvordan forsøger personen at finde et sikkert svar?

Tvangshandlingerne ved SO-OCD foregår ofte i tankerne eller ligner almindelig selvrefleksion. Det kan derfor være vanskeligt at opdage, hvor meget tid de tager.

Tjek af tiltrækning og kropslige reaktioner. Personen ser på mennesker, billeder eller filmklip og mærker efter i kroppen. Når personen leder efter en reaktion, bliver selv små fornemmelser tydelige. Puls, varme, uro, en bevægelse i underlivet eller fraværet af en forventet reaktion bliver behandlet som mulige svar på identitetsspørgsmålet.

Sammenligning. Reaktionen på forskellige køn, personer eller situationer sammenholdes. Personen vurderer måske, hvem øjnene først søger, hvilken fantasi der føltes mest levende, eller om et kys med en partner gav præcis den forventede følelse. Sammenligningen kan fortsætte, fordi situationerne aldrig er helt ens.

Gennemgang af fortiden. Venskaber, forelskelser, seksuelle erfaringer, barndomslege og kommentarer fra andre bliver rekonstrueret. Et minde, som tidligere var neutralt, kan få ny betydning, og personen forsøger at afgøre, om det altid har peget i en bestemt retning. Efter mange gennemgange kan personen være mere i tvivl om mindet end før.

Test med fantasier eller seksuelt materiale. Nogle fremkalder bevidst bestemte forestillinger, besøger datingsider eller bruger pornografi for at måle lyst og modstand. Testen kan give en kort konklusion. Kort efter opstår et nyt spørgsmål: Var reaktionen påvirket af angst, anstrengelse eller selve kontrollen?

Bekræftelsessøgning. En partner, ven, terapeut, søgemaskine eller chatbot bliver spurgt, hvad en bestemt oplevelse betyder. Personen kan læse coming-out-historier, lister over tegn eller andres beskrivelser af SO-OCD og sammenligne hver detalje med sin egen. Et svar hjælper kun, indtil en afvigelse eller ny undtagelse dukker op.

Kontrol af sprog, adfærd og fremtoning. Stemme, bevægelser, tøj, interesser og reaktioner i sociale situationer kan overvåges for tegn på orientering. Nogle ændrer deres fremtoning for at bekræfte en bestemt identitet; andre holder igen for ikke at sende et “forkert” signal.

Undgåelse. Samvær, omklædningsrum, bestemte medier, LGBTQ+-miljøer, sex eller fysisk nærhed kan undgås, fordi situationen vækker tvivl. På samme måde kan en homoseksuel person undgå heteroseksuelle scenarier, og en biseksuel person kan holde afstand til mennesker, der gør identiteten mindre entydig.

Når enhver oplevelse bruges som test, bliver det sværere at være sammen med andre eller mærke tiltrækning uden samtidig at analysere den.

Sådan kan SO-OCD se ud

Hvordan kan tvivlen påvirke relationer og selvforståelse?

SO-OCD kan gøre nærhed til en prøve. Under et kys eller seksuelt samvær kan personen begynde at tjekke: Er jeg tiltrukket nok? Føles det naturligt? Opmærksomheden flytter sig fra kontakten med partneren til overvågning af egne reaktioner. Når lysten eller nærværet falder, kan det blive tolket som tegn på, at orienteringen eller forholdet er forkert.

Partneren kan blive bedt om at vurdere blikke, fantasier og tidligere erfaringer eller bekræfte, at forholdet er ægte. Andre holder tvivlen hemmelig af frygt for at såre partneren. Både de gentagne spørgsmål og hemmeligholdelsen kan skabe afstand.

Personen kan begynde at genvurdere tidligere valg, fordi én reaktion ikke passer med det, vedkommende plejer at tænke om sig selv. Hos mennesker, der oplever minoritetsstress eller manglende accept, kan reelle sociale bekymringer og OCD-tvivl påvirke hinanden.

Hvordan adskiller udforskning sig fra tvangspræget analyse?

Mennesker med og uden OCD kan være usikre, ændre identitetsord eller opdage ny tiltrækning. En person kan også udforske sin orientering og samtidig blive fanget i gentagne tests og analyser.

Forskellen viser sig især i, hvad der sker omkring spørgsmålet. Ved åben udforskning kan forståelsen være foreløbig og få tid til at udvikle sig. Ved SO-OCD bliver oplevelser straks kontrolleret, og de samme tests, analyser og spørgsmål gentages, selv om de allerede har givet et svar. Det er måden, usikkerheden bliver håndteret på, der er tvangspræget — ikke hvilken orientering personen ender med at beskrive.