Negativ forstærkning ved OCD

Hvad betyder negativ forstærkning?

Negativ forstærkning er en læringsproces, hvor en respons bliver lettere at gentage, når den fjerner eller forebygger noget belastende og fører til relief. I læringspsykologien betyder negativ, at noget fjernes eller undgås; ordet siger ikke, at responsen er forkert. Forstærkning betyder, at den bliver mere sandsynlig næste gang. Begrebet kaldes også negativ reinforcering.

Det er derfor ikke det samme som straf. Straf gør en respons mindre sandsynlig, mens negativ forstærkning har den modsatte virkning. Betegnelsen siger heller ikke, om responsen er frivillig eller hjælpsom på længere sigt.

Forstærkning beskriver en virkning over tid

En konsekvens er kun forstærkende, hvis den faktisk bidrager til, at den foregående respons bliver mere sandsynlig. Gentagelse alene er ikke nok; vaner, regler, social respons eller andre konsekvenser kan også holde en adfærd i gang. Derfor undersøger man situationen, responsen, det, der sker umiddelbart efter, og hvad personen senere gør i lignende situationer.

Det kaldes en funktionel forståelse og er udgangspunktet for en funktionsanalyse. At vaske hænder kan være almindelig hygiejne, et svar på synligt snavs eller en tvangshandling, der skal skabe relief fra oplevet forurening. Handlingen kan se ens ud, men dens funktion og de erfaringer, den skaber, kan være forskellige.

Forstærkning kræver ikke en bevidst plan. Hjernen registrerer løbende forbindelser mellem tegn, responser og konsekvenser. Mønstret kan derfor udvikle sig uden en sproglig konklusion eller bevidst beslutning.

Umiddelbare konsekvenser får særlig stor betydning for denne læring. Relief følger tæt efter responsen, mens omkostninger som tabt tid, mindre frihed eller belastede relationer viser sig senere. Læringssystemet gør derfor responsen mere sandsynlig, selv om personen bevidst afviser den og ønsker at handle anderledes. Det er ikke udtryk for manglende vilje, men for at den nære konsekvens og den langsigtede interesse påvirker adfærden på forskellige tidspunkter.

Ved negativ forstærkning bliver en konkret respons mere sandsynlig, for eksempel at tjekke, gennemgå eller undgå. Angst eller tvivl sætter reaktionen i gang, og relieffet efter responsen bidrager til, at den lettere gentages i en lignende situation.

Hvad er forskellen på positiv og negativ forstærkning?

Ved positiv forstærkning tilføjes en attraktiv konsekvens. Et barn hjælper med at dække bord og får anerkendelse. Hvis anerkendelsen bidrager til, at barnet oftere hjælper, fungerer den som positiv forstærkning.

Ved negativ forstærkning fjernes, reduceres eller afværges en belastende tilstand. Bilens advarselslyd motiverer føreren til at spænde sikkerhedsselen. Når handlingen fører til stilhed og relief, bliver den mere sandsynlig næste gang. Negativ betyder her, at lyden fjernes.

Forskellen handler ikke om, hvorvidt konsekvensen føles belønnende, men om noget tilføjes eller fjernes. I begge tilfælde bliver responsen mere sandsynlig. Straf har den modsatte virkning: Den gør responsen mindre sandsynlig. Betegnelsen afhænger derfor af virkningen over tid, ikke af konsekvensens navn eller hensigten med den.

Flugt og undgåelse er to forskellige måder at reagere på

Ved en flugtrespons afslutter eller reducerer handlingen noget belastende, der allerede er i gang. Bilens advarselslyd er begyndt, før føreren spænder sikkerhedsselen. Ved OCD svarer det eksempelvis til, at en mental gennemgang afbryder en igangværende oplevelse af tvivl eller ufuldstændighed.

Ved en undgåelsesrespons skal handlingen afværge en forventet belastning eller fare. Personen undgår en genstand, en situation eller en tanke for at forhindre, at ubehaget eller den frygtede hændelse opstår.

Begge måder at reagere på kan blive negativt forstærket. Ved flugt følger relieffet, når den aktuelle belastning aftager eller stopper. Ved undgåelse ligger den forstærkende konsekvens i oplevelsen af, at noget belastende eller farligt blev forebygget. Negativ forstærkning kræver derfor ikke altid, at personen først mærker en tydelig stigning og derefter et fald i ubehag.

Negativ forstærkning ved OCD

Ved OCD er tvivl, angst, uro, trang, væmmelse eller ubehag motiverende tilstande. De retter opmærksomheden mod noget, der opleves som uafklaret, farligt eller forkert. Personen tjekker, undgår, søger bekræftelse eller udfører en mental handling for at nå frem til relief.

Et typisk forløb ser sådan ud:

1. En situation, tanke eller kropslig fornemmelse bliver forbundet med tvivl, fare, ansvar eller ufuldstændighed.
2. Angst, uro, trang eller andet ubehag motiverer en synlig eller mental respons.
3. Responsen fører til relief: Spørgsmålet opleves som afgjort, faren afværget, ansvaret håndteret eller handlingen fuldført.
4. Læringssystemet registrerer forbindelsen og gør responsen mere tilgængelig næste gang et lignende tegn optræder.

Når denne kæde gentages, kan den samme respons blive lettere at bruge i lignende situationer, uden at personen beslutter sig for det. Mekanismen kan komme til udtryk gennem mange forskellige synlige og mentale OCD-strategier.

Tjek. En person bliver i tvivl om, hvorvidt komfuret er slukket. Tvivlen og ansvaret motiverer et tjek, som giver oplevelsen af, at spørgsmålet er afgjort. Hvis denne konsekvens gør et nyt tjek mere sandsynligt, er responsen blevet negativt forstærket. Det afgørende er forbindelsen mellem respons og konsekvens, ikke komfurets faktiske tilstand.

Bekræftelsessøgning. Efter en samtale frygter en person at have fornærmet en ven. Oplevelsen af skyld og tvivl får personen til at sende en besked. Vennens svar giver relief og en oplevelse af, at relationen er sikret. Næste gang bliver det mere nærliggende at søge bekræftelse igen.

Mental gennemgang. En person får en påtrængende tanke og gennemgår en hændelse for at afgøre, hvad tanken betyder. Analysen giver kortvarigt relief og en oplevelse af moralsk afklaring. Strategien er ikke synlig, men læringsprincippet er det samme: Den mentale handling bliver mere sandsynlig næste gang.

Relief og negativ forstærkning er ikke det samme

Relief er den eftertragtede konsekvens og belønningstilstand. Negativ forstærkning er ændringen i responsens sandsynlighed, når denne konsekvens følger fjernelsen, reduktionen eller afværgelsen af noget belastende. Relief er en tilstand; forstærkning er en læringsproces.

En enkelt oplevelse af relief er ikke nok til at afgøre, om responsen er blevet negativt forstærket. Det afgørende er, om responsen efterfølgende bliver mere sandsynlig i lignende situationer. En respons kan også blive fastholdt, når den opleves at have afværget noget belastende, selv om personen ikke registrerer en tydelig belønning hver gang.

Hvordan bliver responsen mere automatisk og breder sig?

Automatisering. Når tanker, fornemmelser eller situationer gentagne gange sætter samme kæde i gang, kan forventningen om relief være nok til at aktivere responsen. I begyndelsen kan personen tydeligt mærke overgangen fra tvivl eller ubehag til relief. Senere kan responsen dukke op hurtigere og fortsætte, selv om personen ved, at den er unødvendig, og ikke oplever tydeligt relief hver gang.

Tvangstanken er fortsat ufrivillig og siger ikke noget om personens ønsker. At responsen bliver mere automatisk, er heller ikke udtryk for et bevidst valg. Det viser, at bevidst viden og indlært adfærd ikke altid følges ad.

Generalisering. En respons indlæres ikke kun i forhold til én helt bestemt situation. Når tjek, undgåelse eller en mental handling har ført til relief, kan lignende tanker, fornemmelser eller situationer begynde at udløse den samme respons.

Et tjek, der først var knyttet til komfuret, kan eksempelvis brede sig til stikkontakter, vinduer eller vandhaner. Det er ikke nødvendigvis nye og adskilte problemer. Læringssystemet genkender ligheder og gør den tidligere indlærte vej til relief tilgængelig i flere sammenhænge. På den måde kan OCD gradvist komme til at omfatte flere tegn og situationer.

Undgåelse kan beskytte sin egen forklaring. Når den frygtede hændelse ikke indtræffer, bliver det let tolket som et resultat af undgåelsen: Det gik kun godt, fordi jeg undgik situationen. Personen får derfor ikke erfaring med, at situationen måske også var gået godt uden strategien. Responsen kan på den måde bevare sin funktion som vej til relief.

Negativ forstærkning kan etablere responsen, mens vanedannelse senere kan gøre den mindre afhængig af tydeligt registreret relief. Forskning i undgåelsesvaner viser, at personer med OCD kan fastholde indlærte undgåelsesresponser, efter at den oprindelige konsekvens har mistet værdi. Et nyere hverdagsstudie fandt desuden, at ændringer i angst efter en tvangshandling forudsagde senere tvangshandlinger. Senere tvangshandlinger var mere sandsynlige både efter en reduktion i angst og efter forløb, hvor angsten ikke steg eller kun steg lidt. Resultaterne peger samlet på, at flere læringsprocesser kan føre mønstret videre, også når personen ikke længere mærker tydeligt relief hver gang.

Negativ forstærkning mellem mennesker

Negativ forstærkning kan også omfatte flere personer. En pårørende kan eksempelvis besvare gentagne spørgsmål, kontrollere noget eller ændre familiens planer. Hjælpen kan føre til relief hos personen med OCD. Samtidig kan hjælpen mindske den pårørendes oplevelse af pres eller afmagt.

Hvis disse konsekvenser gør det mere sandsynligt, at personen søger den samme hjælp, og at den pårørende giver den igen, indgår begge responser i et gensidigt forstærkende forløb. Det placerer ikke skyld hos den pårørende. Hjælpen er typisk udtryk for omsorg, men kan utilsigtet blive en del af det mønster, der kaldes familieassistering.

Hvorfor er begrebet vigtigt?

Begrebet flytter i praksis opmærksomheden fra selve handlingen til det, der sker umiddelbart efter. Et tjek, en analyse eller en undgåelse kan se forskellig ud, men hvis strategien skaber relief og bliver lettere at gentage, er forbindelsen central i behandlingen.

I en funktionsanalyse undersøger man derfor, hvad der udløser strategien, hvilken ændring den skaber her og nu, og hvad personen efterfølgende gør i lignende situationer. Det kan vise, hvor behandlingen skal sætte ind, og hvorfor en strategi, der virker på kort sigt, kan begrænse livet på længere sigt. Forklaringen handler om læring, ikke om at vurdere personen.

Spørgsmål og svar

Hvad betyder negativ forstærkning, og hvorfor er det ikke straf?

Negativ forstærkning betyder, at en respons bliver mere sandsynlig, fordi den fjerner, reducerer eller afværger noget belastende. Ved OCD kan et tjek, en mental gennemgang, undgåelse eller bekræftelsessøgning eksempelvis føre til relief. Når forbindelsen gentages, bliver samme respons lettere at bruge næste gang tvivl eller ubehag opstår. Ordet negativ betyder her, at noget fjernes; det siger ikke, at responsen er dårlig, forkert eller bevidst valgt. Det er heller ikke straf, som tværtimod gør en respons mindre sandsynlig.

Hvordan fastholder negativ forstærkning OCD?

Når en OCD-strategi fører til relief, registrerer læringssystemet responsen som en brugbar vej ud af tvivl, angst, uro eller ufuldstændighed. Strategien bliver derfor mere tilgængelig og påtrængende i lignende situationer. Det kan gælde synlige handlinger som tjek og vask, men også mentale strategier som analyse, rekonstruktion eller indre beroligelse. På kort sigt kan responsen virke, fordi den ændrer den belastende tilstand. På længere sigt får personen færre erfaringer med at lade tvivlen stå åben uden strategien. Efter mange gentagelser kan responsen fortsætte som vane, også når relief ikke længere mærkes tydeligt hver gang.

Hvad er forskellen på positiv og negativ forstærkning?

Begge former for forstærkning gør en respons mere sandsynlig. Ved positiv forstærkning tilføjes en attraktiv konsekvens, eksempelvis anerkendelse efter en handling. Ved negativ forstærkning fjernes, reduceres eller afværges noget belastende. Et OCD-tjek kan eksempelvis blive mere sandsynligt, hvis det efterfølges af relief fra tvivl. Ordene positiv og negativ beskriver derfor, om noget tilføjes eller fjernes; de er ikke vurderinger af, om adfærden er god eller dårlig. Om en konsekvens er forstærkende, afgøres af, om responsen faktisk bliver mere sandsynlig over tid.

Er relief og negativ forstærkning det samme?

Nej. Relief er den eftertragtede tilstand, der eksempelvis kan opstå, når tvivl føles afgjort, ubehag aftager, eller en forventet fare opleves som afværget. Negativ forstærkning er den læring, der viser sig, når denne konsekvens gør den foregående respons mere sandsynlig. Et enkelt tjek kan derfor godt give relief, uden at man på den baggrund kan konkludere, at tjekket er blevet forstærket. Det kræver, at man undersøger, om tjekket senere bruges oftere eller lettere i lignende situationer. Ved undgåelse kan relief være mindre tydeligt, fordi belastningen aldrig når at opstå. Oplevelsen af, at noget blev forebygget, kan alligevel gøre undgåelsen mere sandsynlig næste gang.

Foregår negativ forstærkning bevidst?

Nej. Læringssystemet kan registrere forbindelsen mellem en respons og relief uden en bevidst beslutning. Personen kan derfor vide, at et ritual er unødvendigt, og samtidig opleve en stærk trang til at udføre det. Det er ikke udtryk for manglende vilje eller et ønske om at fastholde OCD. God indsigt kan være en hjælp i behandlingen, men ophæver ikke automatisk den indlærte forbindelse. Behandlingen må derfor give personen nye erfaringer med at møde tvivl og ubehag uden den sædvanlige vej til relief.

Hvad er forskellen på flugt og undgåelse?

En flugtrespons afslutter eller reducerer noget belastende, der allerede er i gang. Ved OCD kan det være en mental gennemgang, der bruges, efter at tvivlen er opstået, for at få spørgsmålet afgjort. En undgåelsesrespons skal derimod afværge en forventet belastning eller fare. Det kan eksempelvis være at holde sig fra en situation for at undgå tvivl, væmmelse eller ansvarsfølelse. Ved flugt mærkes relief ofte som en ændring efter responsen, mens konsekvensen ved undgåelse kan være oplevelsen af, at belastningen aldrig opstod. Begge responstyper indgår i negativ forstærkning, hvis konsekvensen gør dem mere sandsynlige i fremtidige situationer.

Relaterede begreber

• relief
• tvangshandlinger
• Den tredelte funktionsmodel ved OCD