Internalisering ved OCD

Hver dag tænker vi alle tusindvis af tanker. Mange af dem når aldrig op i vores bevidsthed, men kan opstå som en flygtig flamme for så at dø ud igen. Nogle af disse tanker fanger dog vores opmærksomhed, og vi ender med at behandle dem på en mere eller mindre hensigtsmæssig måde.

I denne artikel beskriver jeg, hvad der sker, når vi internaliserer en tanke. For at gøre dette må jeg dog først kort beskrive, hvad internalisering egentlig er. Internalisering er en proces, hvor en tanke pludselig får meget opmærksomhed. Man begynder at gruble over, hvad tanken betyder, og hvorfor den opstod. Man ender med at påtage sig ansvaret for tankerne, og man begynder derved at forstå sig selv ud fra en pludseligt opstået tanke. Via fortællingen om Bjarne og internaliseringsmodellen vil jeg vise nogle af de konsekvenser, der kan være ved internalisering.

Case: Bjarne

Internaliseringsmodellen

Nu introducerer jeg internaliseringsmodellen og bruger eksemplet med Bjarne til at tydeliggøre processen og de forskellige måder, hvorpå internalisering kan komme til udtryk. Internalisering er noget, vi alle gør til tider, men i forskellig grad.

I internaliseringsmodellen starter processen med en tanke. De næste afsnit gennemgår, hvordan tanken kan blive knyttet til ansvar, kontrol, fokus og selvværd.

Tanker

I vores hverdag tænker vi flere tusind tanker, hvor de fleste af dem aldrig rigtig når op til overfladen og får vores opmærksomhed. De fleste af de tanker, der endelig får vores opmærksomhed, behandler vi som regel uden større problemer. Men hvis tanken har ubehageligt indhold, kan en længere tankestrøm blive skabt og give ubehag. Disse tanker kan have forskelligt indhold, for eksempel skade på andre, erindring af tidligere oplevelser og meget mere. Når en tanke fanger vores opmærksomhed, kan vi opleve en trang til at handle på den. I eksemplet med Bjarne ser vi, at han begynder at trække sig fra sit barn. Det sker på grund af tankerne og frygten for, at de skulle blive til virkelighed.

Ansvar

Som eksemplet illustrerer, kan der opstå en ansvarsfølelse for, at tankerne opstår, i stedet for blot at se dem for, hvad de er: tanker i en tankestrøm. Bjarne internaliserer sine tanker, hvilket vil sige, at han ser tankerne som en del af ham selv, og han tager ansvaret for at have fået dem, fordi han ser dem som et udtryk for sine ønsker. En naturlig konsekvens af at se tankerne som et udtryk for ens person er at begynde at overvåge sine tanker. Bjarnes bekymring om at skade barnet kunne også få ham til at scanne lokaler for redskaber, der kunne bruges til at skade barnet. Når denne proces først er i gang, kan ubehaget begynde at sprede sig ind i andre aspekter af ens hverdag.

Kontrol

En øget ansvarsfornemmelse er også med til, at vi begynder at tage forholdsregler for at undgå de situationer, hvor tankerne opstår, eller forholde os sikkerhedssøgende til tankernes indhold. Et eksempel på dette kan være Bjarnes beslutning om ikke at lave mad mere. En anden måde at reagere på kunne være, at man konstant overvåger sine tanker og neutraliserer en tanke med en remse. Begge reaktioner er forsøg på at opnå kontrol over tankerne. Man forsøger enten at undgå det, der fremkalder tankerne, eller at neutralisere tanken gennem handling. Denne undgåelse kan begynde at virke belønnende, da der er et fravær af ubehag eller et fravær af tanken, hvilket er med til at øge kontroladfærden. Med en øget mængde kontroladfærd kommer også et øget fokus.

Fokus

Bjarnes fokus bliver på den ene side at blive fri for tankerne, hvilket kan være med til at øge fokus på at undgå emner, der kan skabe tankerne. Men Bjarnes stigende frustration er også med til at gøre hans generelle tanker negative. Det medfører, at han lægger mærke til oplevelser, der kan bekræfte hans egen frustration, blandt andet Elisabeths stigende frustration.

Det negative fokus medfører ofte, at vi får nemmere ved at se det negative i vores hverdag og derved også sværere ved at se det positive. Man kan sige, at Bjarne begynder at se hverdagen gennem et filter, der fremhæver det negative og gør det positive sværere at få øje på. Han kan nu blive opmærksom på ubehagelige tanker i andre situationer, og da han tidligere er blevet belønnet for at undgå det, der er ubehageligt, vil han automatisk have en trang til at gentage lignende adfærd for at opnå samme oplevelse af reduceret ubehag.

Selvværd

Når fokuset bliver negativt, sætter man spørgsmålstegn ved sig selv og begynder en negativ spiral, der kan tage mange former. I Bjarnes tilfælde kan fokuset ligge på at undgå de situationer, hvor han får tankerne om at skade sin søn, hvilket kan skabe en OCD-situation. Fokuset kan også ligge på frustrationen og oplevelsen af ikke at leve op til ens egen eller andres forventninger, hvilket kan skabe flere depressive tanker. I begge tilfælde vil selvværdet være dalende, hvilket igen gør, at vi sætter spørgsmålstegn ved os selv og kan skabe negative tanker.

Samtidig kan kontroladfærden være med til at begrænse mulighederne i hverdagen og skaber derfor et begrænset rum, hvori vi kan handle. Aktiviteter, der tidligere gav glæde i hverdagen, kan nu føles ubehagelige og giver derfor også mindre livsglæde. Det kan gøre de negative tanker hyppigere.

Samspillet skaber internalisering

De negative tankers hyppighed stiger i takt med, at vores ansvarsfornemmelse, kontrolbehov og fokus øges, og vores selvværd daler. Problemet starter med en tanke, men det er ikke tanken i sig selv, der er problemet. Det er måden, vi reagerer på tanken.

Ved at bryde internaliseringen af tankerne, altså ved at se dem som noget, der opstår af sig selv uden vores kontrol, kan vi også begynde at slippe noget af det fokus og ansvar, der medfølger. Man skal ikke benægte, at tankerne opstår, da man så stadig søger at tage kontrollen over dem. I stedet kan man lade tankerne glide og lære at lade de problematiske tanker være, fordi de ikke er et udtryk for, hvem vi er. Pointen er, at det ikke er tanken i sig selv, der er problemet. Problemet ligger i måden, vi håndterer tanken på.