OCD, overtænkning og socialangst
Det interessante ved OCD, overtænkning og socialangst er ikke kun, at de ofte følges ad. Det interessante er, at de bygger på samme mekanisme: et forsøg på at få sikkerhed gennem tanker, analyse og kontrol.
Op til 40 procent af personer med OCD kan også have socialangst eller socialangstlignende vanskeligheder.Ruscio et al. (2010) fandt livstids-socialfobi hos 43,5 % af personer med livstids-OCD i National Comorbidity Survey Replication. Andre kliniske opgørelser finder lavere tal, fx 18 % for social anxiety disorder/socialfobi. Tallene afhænger derfor af population, metode og om man måler diagnosticeret socialangst eller bredere socialangstlignende vanskeligheder. De angivne 40 % henviser til min kliniske erfaring som OCD-specialist med, hvor ofte socialangst eller socialangstlignende vanskeligheder optræder sammen med OCD i praksis. I klinikken ser vi ofte, at OCD, overtænkning og socialangst bliver vævet sammen. Det er ikke nødvendigvis tre adskilte problemer, men tre udtryk, der kan bygge på samme mønster: tvivl, selvkritik, skam og forsøg på at opnå en følelse af sikkerhed.
Det er disse mekanismer, vi arbejder meget med i behandling, og derfor ser vi ofte effekt i alle tre problemområder. Samtidig kan vi også, ved at arbejde med overtænkning og socialangst på denne måde, opnå effekt på OCD’en.
Socialangst handler ikke om manglende sociale evner
Det er almindeligt at tro, at man kun kan have socialangst, hvis man mangler sociale evner. Det er helt forkert. Man kan være meget god til at begå sig socialt, men samtidig bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på det.
Når man har socialangst, oplever man sociale situationer som præstationssituationer. Man kan derfor også kalde socialangst for præstationsangst i sociale sammenhænge. Nogle er introverte, mens andre fungerer udadtil meget socialt, men bruger mange kræfter på at overvåge sig selv.
Overtænkning kan fylde i mange former
Overtænkning skal ses i bred forstand. Den kan handle om sociale situationer, beslutninger, ansvar, fejl, relationer og alt det, man bagefter kommer til at gennemgå igen og igen. Når overtænkningen er vedvarende og meget udtalt, kaldes det også ruminering.
Når man overtænker, er man ofte bekymret for, hvad andre tænker og mener. Man kan også komme til at tage et uforholdsmæssigt stort ansvar for andres følelser og velbefindende. Tænkningen er ofte præget af negative vurderinger, katastrofetanker og konsekvenstænkning.
Det er meget normalt, at man kan komme i store problemer, når der skal tages beslutninger om køb af nye ting, studievalg, bolig og meget andet. Det skyldes ofte, at man har et højt refleksionsniveau, hvor man inddrager mange variabler i beslutningsprocessen, og derfor kommer til at gøre det hele meget kompliceret.
Det bliver svært at vægte de forskellige variabler i forhold til hinanden. Særligt lige gode valg kan blive næsten umulige at beslutte sig imellem. Hvilke kriterier skal indgå, og hvordan undgår man at komme til at fortryde sit valg?
Fællesmekanismerne er nøglen
Fællesmekanismerne er nøglen til at arbejde med en bred vifte af problemstillinger. Når man tilegner sig nye metoder til at håndtere ikke-konstruktive tanker, foretager man en investering i et langt mindre belastet liv.
Det er en investering med positivt afkast på flere områder.