Kan vi lære at tænke anderledes? Del 2

Hvordan kan vores basale antagelser og leveregler om os selv, andre og verden være begrænsende for vores psykiske velvære?

Der lever over 8 milliarder mennesker i verden. Alle disse mennesker har hver deres opfattelse af verden, af andre mennesker og af sig selv. Man kan sige, at vi alle ser verden gennem forskellige briller. Det betyder, at to mennesker kan opleve den samme situation på vidt forskellige måder. Når vi oplever verden på forskellige måder, kan det skabe nye og spændende indsigter i både verden og mødet med andre mennesker. Hvis vi giver plads til det, kan det gøre os klogere på sider af en situation, vi ikke selv havde fået øje på.

Samtidig kan vores forskellige opfattelser af verden og de situationer, vi indgår i, også være roden til mange misforståelser og begrænsninger for vores liv og generelle psykiske velvære. Har vi en opfattelse af, at vores kollega ikke kan lide os, vil vi møde kollegaen med disse “briller” på, hver gang vi er på arbejde. Det kan føre til, at vi prøver at undgå hende og tolker alt, hvad hun siger, som et forsøg på at gøre os ondt. Omvendt kan kollegaen få indtrykket af, at vi ikke kan lide hende, og derfor vil hun måske også prøve at undgå os.

En sådan misforståelse opstår, fordi vi har forskellige antagelser om os selv og andre. Sådanne misforståelser kan mindskes ved at få indsigt i ens egne antagelser om sig selv, andre og verden, samtidig med at man er opmærksom på, hvordan disse adskiller sig fra andres.

I den forudgående artikel fik vi et indblik i, hvordan negative automatiske tanker, vurderinger og tolkninger af konkrete situationer kan føre til et negativt humør, og hvordan disse kan ændres gennem et 5-kolonneskema.

I denne artikel forklarer jeg, hvad der ligger til grund for både de negative automatiske tanker samt vores basale antagelser, og hvordan disse opstår samt bliver vedligeholdt.

Basale antagelser og leveregler

Vi bliver alle født ind i denne verden som en forholdsvis blank tavle, også kaldet Tabula Rasa. Det vil sige, at vi ved fødslen endnu ikke har fået dannet os antagelser om, hvordan vi selv er, hvordan andre er, og hvordan verden er. Dannelsen af disse antagelser sker løbende fra barndommen og gennem ungdommen og voksenlivet. De dannes i takt med de oplevelser, vi får, og de erfaringer, vi gør med os selv, mødet med andre og verden generelt. Dannelsen af disse antagelser skal ikke forstås som en proces med et klart slutpunkt og et færdigt resultat, men snarere som en proces, der løbende gennem hele livet vil være i gang.

Allerede i barndommen vil vi dog have dannet de første basale antagelser om os selv, verden og andre. Det kan for eksempel være antagelser som: “Når jeg er ked af det, kan jeg søge trøst hos min mor”, “jeg kan stole på, at andre vil mig det godt” eller “Når jeg er ked af det, er der ingen, der hjælper mig”.

Vores basale antagelser kan ses som en slags filter eller briller, hvorigennem vi oplever verden. Har jeg en basal antagelse om, at “jeg kan stole på, at andre vil mig det godt”, vil jeg i situationer, der involverer andre mennesker, som udgangspunkt føle mig tryg og godt tilpas, da jeg har en grundlæggende tanke om, at de mennesker, der er i rummet, vil mig det godt. Det vil føre til, at jeg ikke er bange for at tale med de mennesker, der er til stede, eller i tilfælde af at de ikke kommer hen og taler med mig, tolker jeg ikke dette som en afvisning.

Omvendt, hvis jeg har en basal antagelse om, at “jeg kan ikke stole på andre mennesker” eller “andre mennesker kan ikke lide mig”, vil jeg opleve situationer med andre mennesker ud fra denne antagelse. Det vil kunne betyde, at hvis jeg står til en fest, vil jeg undgå at tale med mennesker, da jeg er overbevist om, at de ikke vil tale med mig. Hvis nogle kommer hen og vil tale med mig, vil jeg højst sandsynligt vurdere, at de kun gør det af ren medlidenhed.

Vores basale antagelser påvirker altså, hvordan vi agerer i bestemte situationer over for bestemte mennesker og generelt i verden. Dette kaldes også leveregler. Vi opstiller med andre ord bestemte regler for, hvordan vi skal leve og begå os i verden. Disse leveregler vil være i overensstemmelse med vores basale antagelser. Hvis jeg har en antagelse om, at andre ikke kan lide mig, medmindre jeg gør alting perfekt, vil jeg have en leveregel, der lyder på, at jeg altid skal sikre mig, at alt, jeg foretager mig, er perfekt. Ligeledes hvis jeg har en basal antagelse om, at jeg ikke er noget værd, vil jeg have en leveregel om, at jeg ikke må ytre min mening eller sige fra over for andre.

Vores basale antagelser og leveregler er altså meget styrende for, hvordan vi oplever, fortolker og ikke mindst agerer i forskellige situationer. Derfor kan to mennesker, der befinder sig i den samme situation med de samme mennesker, have to vidt forskellige oplevelser af situationen og de mennesker, der var til stede i den, og derved også reagere vidt forskelligt på situationen.

Sammenhængen mellem oplevelser, basale antagelser og leveregler

Vi bliver med andre ord født mere eller mindre som en blank tavle. Vi er altså ikke født med basale antagelser om, at man kan stole på andre mennesker eller omvendt. Det er noget, vi erfarer gennem oplevelser med andre mennesker. Derfor er vores tidligere oplevelser og erfaringer enormt vigtige for, hvordan vi oplever og agerer i verden, da vores oplevelser danner grundlag for vores basale antagelser, og vores basale antagelser derefter danner grundlag for, hvordan vi oplever nye situationer.

Denne sammenhæng er vigtig at forstå, da personer med negative basale antagelser kan blive fanget ind i en ond cirkel, som bekræfter og vedligeholder de negative basale antagelser om sig selv, andre og verden.

Klaras historie kan illustrere denne sammenhæng:

Klara er en pige på 18 år. Hun kæmper med lavt selvværd og generelt en manglende lyst til at være sammen med andre mennesker. Det resulterer i, at hun ofte isolerer sig selv.

Klara er blevet mobbet i sin barndom og tidlige ungdom. Hun har været vant til, at andre talte grimt til hende eller fuldstændig ignorerede hende. Det begyndte i en så tidlig alder, at Klara nærmest ikke kan huske, at det har været anderledes.

Uden at Klara nødvendigvis har været bevidst om det, har disse oplevelser været med til at forme hendes basale antagelser om sig selv, andre og verden. Fordi hendes oplevelser med andre mennesker overordnet har været negative, er hendes basale antagelser også blevet negative. Klara har oplevet at blive talt grimt til, ignoreret og afvist. Derfor har hun dannet en basal antagelse om, at hun ikke er noget værd. Det har efterfølgende affødt en række leveregler. For eksempel tør Klara ikke sige sin mening, fordi hun oplever sig selv som mindre værd. Derudover har Klara fået den ide, at fordi hun ikke er noget værd, har hun ikke lov til at sige fra eller sætte grænser.

Klara oplever og færdes altså i nye situationer med disse “briller” på. Fordi Klara ofte ikke får sagt fra i forskellige situationer, oplever hun tit at få overskredet sine grænser. I sin ungdom og tidlige voksenliv har hun især oplevet dette i romantiske og seksuelle relationer. Disse oplevelser har endnu en gang givet Klara en oplevelse af, at hun ikke var noget værd, og har dermed bekræftet den samme basale antagelse.

Klara har derudover dannet en basal antagelse om, at andre vil hende noget ondt. Det har affødt en leveregel om, at hun så vidt som muligt undgår mennesker eller i hvert fald slet ikke deler noget som helst privat om sig selv. På den måde får Klara ikke særlig mange nye oplevelser med nye mennesker, og derfor går hun glip af muligheden for at få afkræftet sin antagelse om, at andre vil hende noget ondt.

Klaras antagelser skaber altså en ond cirkel, da de påvirker den måde, hun agerer og vurderer nye situationer på, som skaber nye bekræftende oplevelser for Klara om, at hun ikke er noget værd, og at andre vil hende det ondt. Klara er ikke opmærksom på, at hendes basale antagelse er skabt på baggrund af tidligere erfaringer og oplevelser, og at disse igen skaber nye.

Det kan umiddelbart se ud, som om Klara derfor ikke kan gøre noget ved denne onde cirkel, fordi hun ikke havde kontrol over sine tidligere negative oplevelser med andre mennesker. Sådan er det dog ikke. Klara kan begynde at bryde den onde cirkel ved at blive bevidst om sammenhængen mellem tidligere oplevelser, basale antagelser, leveregler og nye oplevelser.

Sammenhængen mellem mobning, basal antagelse og leveregel kan beskrives sådan: Mobning i barndommen kan føre til antagelsen “jeg er mindre værd end andre”, som igen kan føre til levereglen “fordi jeg er mindre værd, må jeg ikke sætte grænser”.

Eksemplet viser, hvordan negative basale antagelser og leveregler kan skabe en ond cirkel, som bliver bekræftende for ens basale antagelser og leveregler og i Klaras tilfælde trækker hendes motivation, selvværd, energi og lyst ned.

Vores basale antagelser og leveregler behøver ikke nødvendigvis at være negative for at være begrænsende. De kan være positive eller neutrale, men meget begrænsede eller modsætningsfyldte, som også kan skabe psykisk ubehag og en selvbekræftende ond cirkel.

Sandras historie illustrerer dette:

Sandra vil gerne finde en kæreste og få en familie, da hun mener, at det er det eneste, der kan gøre hende rigtig lykkelig. Sandra har altså en basal antagelse om, at den eneste måde, hun kan blive rigtig lykkelig på, er ved at finde en kæreste. Samtidig har Sandra en basal antagelse om sig selv som en fri fugl, der vil have mulighed for at rejse, gøre hvad hun vil og ikke lade folk bestemme over hende.

Når Sandra møder en potentiel kæreste eller en fyr, hun synes er sød, mærker hun ofte, at hun bliver kvalt i relationen, netop fordi hun føler, at han tager hendes frihed. Hun har svært ved at acceptere, hvis han forventer noget af hende eller italesætter et ønske om at være mere sammen med hende. Sandra ender tit med at afslutte disse relationer og sidde tilbage med en følelse af, at det endnu en gang ikke lykkedes for hende at finde en kæreste, og hun mister håbet om nogensinde at finde en og dermed også håbet om at blive rigtig lykkelig. Sandra er ikke opmærksom på, at hendes basale antagelse om, at en kæreste er eneste mulighed for at blive lykkelig, og hendes basale antagelse om at ville være fri, kan stå i vejen for hinanden og blive begrænsende.

Hvordan ændrer og udvider vi vores basale antagelser og leveregler?

Efter Klara-eksemplet kan man let få den tanke, at denne onde cirkel er svær at bryde, hvis negative oplevelser, for eksempel mobning, først har dannet grundlag for ens antagelser om sig selv, andre og verden. Disse antagelser kan videre danne regler og påvirke nye oplevelser. Det er naturligvis muligt at ændre og udvide sine basale antagelser og leveregler. Første skridt på vejen til dette er at være bevidst om sammenhængen mellem ens tidlige oplevelser, basale antagelser, leveregler og fremtidige og nye oplevelser.

Det er ikke alle, der er bevidste om, hvilke antagelser de har om sig selv, andre eller verden, og især ikke hvilke leveregler de har dannet på baggrund af disse oplevelser. Derfor kan det være svært at få øje på dem alene. Men et første skridt på vejen kan være at tage fat på ens tidlige oplevelser og reflektere over, hvilken betydning de kan have haft for, hvordan man ser sig selv, andre og verden. Hvis man ikke kan komme på nogle oplevelser, der står tydeligt frem som for eksempel et udmattende forhold eller en svær barndom med mobning i skolen, kan man også prøve at skrive nogle sætninger ned om, hvilke tanker man umiddelbart har om sig selv, andre og verden.

Har man umiddelbart nogle negative tanker om sig selv, og er man en person, som gerne vil gøre alting perfekt? Er man en person, der tænker, at man ikke kan stole på verden, eller at man bliver nødt til at være 100 procent sikker på en situation for at bevæge sig ud i den?

Når man har fået kortlagt, hvilke tanker eller basale antagelser man har om sig selv, andre og verden, kan man begynde at tænke over, hvordan disse tanker påvirker ens handlinger og generelt ens måde at leve sit liv på. Hvis man finder frem til, at man ikke kan stole på andre mennesker, hvilke leveregler kan man så have sat op for sig selv? Det kan være, at man lever efter den regel, at man ikke deler private ting med andre mennesker. Hvis man har en basal antagelse om, at verden er et usikkert sted at leve i, kan det være, man har dannet den leveregel, at man kun kan tage valg og bevæge sig ud i nye situationer, hvis man har tænkt alle aspekter af situationen igennem, og at man er sikker på, at der ikke er noget, der kan gå galt. Det kan også være, at man har dannet en leveregel, der gør, at man generelt aldrig bevæger sig ud i nye situationer.

Når man har undersøgt sine basale antagelser og leveregler på den måde, kan man gå videre og spørge sig selv om, hvordan disse begrænser en i at opleve ting, være glad eller generelt bare leve sit liv, som man ønsker det.

Hvis vi tager eksemplet med antagelsen om, at verden generelt er et usikkert sted, kan den tilhørende leveregel være, at man skal have 100 procent styr på alle aspekter af en ny situation, før man bevæger sig ud i den. I den situation kan man spørge sig selv, hvordan en sådan antagelse og leveregel står i vejen for, at man kan leve sit liv, som man vil. Den står i vejen, fordi man sjældent bevæger sig ud i nye situationer, da man undgår dem, medmindre man har 100 procent styr på situationen. Det er ærgerligt, hvis man samtidig drømmer om nye oplevelser, for eksempel at rejse, få et nyt job, flytte eller begynde på en uddannelse.

Når man kommer frem til denne erkendelse, ligger udfordringen i at udfordre ens leveregler ved for eksempel at bevæge sig ud i nye situationer, som man ikke er 100 procent tryg ved. Dette kan gøres gradvist, ved for eksempel at gøre det med nogle personer, man er tryg ved, eller tage nogle mindre krævende situationer. Det kan for eksempel være at tage en weekendtur et nyt sted hen i stedet for en hel uge eller vælge at tage med til en fest, man normalt ville vælge fra. Det kan også være at gå i supermarkedet uden at have tænkt alle scenarier igennem om, hvad der potentielt kunne ske. Det er her vigtigt, at man udfordrer sin leveregel og basale antagelse langsomt og med små skridt, da man, hvis man vover sig ud i alt for store udfordringer, blot vil få en oplevelse af, at det var belastende og utrygt, og dermed få bekræftet sine antagelser om, at verden er et usikkert sted.

Man kan også gøre brug af et 5-kolonneskema, som præsenteret i del 1 af denne artikel. Det vil være oplagt at bruge, hvis man for eksempel har en basal antagelse om, at man ikke er noget værd, og en leveregel om, at man altid skal have andres bekræftelse for at føle sig noget værd. I sådan en situation kan 5-kolonneskemaet bruges ved, at man skriver en konkret situation ned, hvor man har følt sig mindre værd. Det kunne for eksempel være til et personalemøde, hvor man ikke fik sin kollegas bekræftelse i en mening om et fagligt emne. Øvelsen består i at udfylde 5-kolonneskemaet ved at finde nogle alternative tanker til tanken om, at “årsagen til at min kollega ikke var enig med mig, er at jeg ikke er noget værd”. En alternativ tanke til dette kunne være: “selvom min kollega ikke var enig med mig, betyder det ikke, at min mening var mindre værd, og at jeg derfor er mindre værd. Jeg kan godt have en anden mening om noget fagligt, uden at det betyder, at jeg er mindre værd end dem, der ikke deler min mening”.

Det er altså muligt at ændre sine basale antagelser og leveregler ved at blive bevidst om, hvorfor, hvornår og hvordan de oprindeligt blev dannet og derefter undersøge, hvordan de står i vejen for det psykiske velvære og generelt at leve sit liv.

Afrunding

Der er altså en klar sammenhæng mellem tidligere oplevelser, basale antagelser og leveregler. De oplevelser, vi har haft, danner ofte grundlag for vores basale antagelse om os selv, andre og verden, hvilket igen danner grundlag for de leveregler, vi stiller op for os selv. Denne sammenhæng kan blive negativt forstærkende og begrænsende for vores psykiske velvære, hvis ens basale antagelser er negative, og ens leveregler gør, at man undgår situationer eller kommer til at tolke andres væremåder som værende bekræftende i ens negative antagelser om sig selv, andre og verden.

For at ens basale antagelser og leveregler ikke skal blive for begrænsende for det psykiske velvære, er det vigtigt at være bevidst om denne sammenhæng, og især hvordan ens leveregler står i vejen for, at man kan opnå de ting, man vil, og leve det liv, som man ønsker.