Min tilgang
I OCD behandling hos mig, tager jeg udgangspunkt i den
enkelte person eller familie, og tilrettelægger behandlingen så den passer til
netop jeres behov.
Det er vigtigt for mig at skabe et trygt rum, hvor mine klienter
bliver mødt med nærvær, åbenhed og forståelse. Jeg har ekspertviden om OCD og mine
klienter er eksperter i deres levede liv, og derfor ser jeg også behandling som
et samarbejde mellem de to perspektiver.
Jeg har stor respekt for det mod mine klienter viser når de
konfronterer angst og OCD, og jeg ser det som en af mine fornemste opgaver, at støtte
og motivere deres arbejde.
Det som går igen i al min behandling, er et fokus på at give mine klienter viden, konkrete redskaber og metoder, som de kan bruge til at håndtere angst og OCD, både under og efter behandlingsforløbet. Udover de mange særlige metoder og teknikker som er udviklet specielt af OCD Klinikken, inddrager jeg især forskningsbaserede metoder fra kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi i mine behandlingsforløb.
Bio
Jeg er uddannet psykolog, ph.d. på Aarhus Universitet i 2012.
Udover mit arbejde som terapeut, arbejder jeg nogle timer hver uge med
forskning og undervisning. Jeg er optaget af at kvalitetssikre mit arbejde
og udvikle min faglighed, og jeg modtager løbende supervision af OCD-specialist Psykolog Jesper Krogholt.
Jeg er en nysgerrig person, så jeg har brugt min
psykologbaggrund bredt, til at arbejde med blandt andet forskning, formidling og designprocesser.
Privat bor jeg med min familie, vores hund Sofus og katten
Alma, i et rækkehus lidt udenfor Aarhus.