Autoriseret psykolog Ditte Mortensen, ph.d.
Autoriseret psykolog, ph.d. Samtaler i Aarhus og online.
DitteMortensen
Autoriseret psykolog · ph.d. · OCD-behandler
Specialiseret OCD-behandling og rådgivning til forældre og familier i Aarhus og online.

- Individuelle samtaler fra 15 år
- Forældre- og familierådgivning
- Aarhus og online
- Dansk og engelsk
Min tilgang
Jeg tilrettelægger behandlingen, så den passer til den enkelte person eller familie.
Det er vigtigt for mig at skabe et trygt rum, hvor mine klienter bliver mødt med nærvær, åbenhed og forståelse. Jeg har ekspertviden om OCD, og mine klienter er eksperter i deres levede liv. Derfor ser jeg behandling som et samarbejde mellem de to perspektiver.
Jeg har stor respekt for det mod, mine klienter viser, når de konfronterer angst og OCD. Jeg ser det som en af mine vigtigste opgaver at støtte og motivere deres arbejde.
Det, som går igen i al min behandling, er et fokus på at give mine klienter viden, konkrete redskaber og metoder, som de kan bruge til at håndtere angst og OCD både under og efter behandlingsforløbet.
Udover de særlige metoder og teknikker, som er udviklet i OCD Klinikken, inddrager jeg især metoder fra kognitiv adfærdsterapi og nyere kognitive terapiretninger i mine behandlingsforløb.
Forældre- og familierådgivning
OCD kan påvirke hele familiens hverdag.
I forældre- og familierådgivningen tager jeg udgangspunkt i familiens konkrete situation og de mønstre, OCD’en har skabt i hverdagen.
Rådgivningen skal give jer en fælles forståelse af OCD og konkrete måder at støtte på, uden at OCD’en får mere plads. Sammen finder vi en retning, som passer til barnet eller den unge og til familien som helhed.
Forskning og faglig formidling
Min psykologfaglige baggrund rækker også ind i forskning, formidling og design.
Udover mit arbejde som terapeut arbejder jeg en dag om ugen som postdoc ved Aarhus Universitet. Min forskning ligger i krydsfeltet mellem psykologi, human-computer interaction og design.
Det forskningsmæssige blik og arbejdet med formidling supplerer min kliniske praksis med nysgerrighed, systematik og opmærksomhed på, hvordan viden bliver anvendelig i menneskers hverdag.
Bio
- Uddannelse
- Psykolog, ph.d. fra Aarhus Universitet (2012)
- Autorisation
- Autoriseret psykolog · ID 0H56B
- Faglig udvikling
- Løbende supervision hos klinisk psykolog og OCD-specialist Jesper Krogholt
- Sprog
- Samtaler på dansk og engelsk
Privat bor jeg med min familie i et rækkehus lidt uden for Aarhus.
