OCD i skole og uddannelse

OCD kan beslaglægge en stor del af elevens opmærksomhed uden at være synlig for andre. Det kan påvirke arbejdstempo, afleveringer, prøver, pauser og fremmøde, selv når eleven gør sig umage for at følge med.

Se skolesituationerne Tilbage til overblikket

Når faglig kunnen ikke bliver synlig

En elev kan kende stoffet og alligevel have svært ved at vise det. Tvivl, kontrol og mentale ritualer kan optage opmærksomheden, mens undervisningen fortsætter. Eleven hører måske lærerens ord, men bruger samtidig kræfter på at tælle, gentage en sætning i tankerne eller undersøge, om en tanke betyder noget farligt.

Arbejdet kan gå langsomt. En tekst læses igen, et svar kontrolleres fra flere vinkler, eller en opgave begyndes forfra, fordi noget føles forkert. Det færdige arbejde kan se mangelfuldt ud, selv om eleven har brugt langt mere tid og energi end klassekammeraterne.

Skolen får ofte øje på følgerne før ritualerne og tvivlen bag dem: langsomhed, manglende afleveringer, gentagne spørgsmål, fravær eller en elev, der virker ukoncentreret. Konkrete beskrivelser af situationen kan vise, hvad der binder elevens tid og opmærksomhed.

De samme tegn kan opstå af forskellige grunde. Skolens konkrete beskrivelser af situation, handling og følge gør det muligt at undersøge, om OCD, andre vanskeligheder eller flere forhold spiller sammen.

Opgaver, prøver og afleveringer

At komme i gang

Ved åbne opgaver kan tvivlen flytte sig fra selve svaret til alle de valg, der går forud. Eleven overvejer længe, hvilket emne der er det rigtige, hvordan første sætning skal formuleres, eller om instruktionen er forstået helt præcist. Forberedelsen vokser, mens selve opgaven bliver stående.

Nogle elever forsøger at sikre sig på forhånd. De beder om stadig mere detaljerede instruktioner, gennemgår alle mulige fejl eller planlægger arbejdet så grundigt, at der næsten ikke er tid til at udføre det. Udefra kan det ligne udsættelse. For eleven er det et forsøg på at undgå den tvivl, der forventes senere.

At læse og skrive

En sætning kan blive genlæst, indtil forståelsen føles helt rigtig. Noter skrives om, bogstaver viskes ud, og formuleringer kontrolleres for fejl eller uønskede betydninger. Hvis eleven bliver afbrudt, kan det føles nødvendigt at begynde forfra.

Ved skriftligt arbejde kan OCD gøre fejlfrihed til et ekstra mål. Besvarelsen skal være fri for enhver mulig fejl og enhver formulering, der senere kan give anledning til tvivl. Så bliver det svært at sætte punktum og aflevere.

Hvis uafsluttet arbejde altid følger med hjem, kan genlæsning, omskrivning og kontrol brede sig over hele aftenen. Skoledagen fortsætter ind i hjemmet og kan gå ud over både søvn og familieliv. Aftalen om skolearbejdet bør derfor sætte et realistisk omfang og et kendt slutpunkt for hjemmearbejdet.

Prøver og fremlæggelser

Under en prøve kan eleven bruge tiden på at genlæse spørgsmål, kontrollere allerede skrevne svar eller gennemgå, om en tanke forstyrrede koncentrationen. En fremlæggelse kan udløse omfattende forberedelse og efterfølgende analyse af ord, pauser og andres ansigtsudtryk.

OCD kan også knytte sig til lokalet, fælles materialer, en bestemt plads, frygten for påtrængende tanker eller muligheden for at begå en moralsk fejl.

I folkeskolen og på gymnasiale uddannelser kan prøver tilrettelægges på særlige vilkår, når en psykisk funktionsnedsættelse gør det nødvendigt. Skole- eller institutionslederen træffer afgørelsen ud fra en konkret og individuel vurdering. Vilkårene må ikke ændre prøvens faglige niveau.

Tag spørgsmålet op med skolen i god tid, og undersøg i den daglige undervisning, om støtten giver adgang til opgaven eller mest forlænger kontrollen. Læs de officielle rammer for folkeskolens prøver og gymnasiale prøver.

Pauser, måltider og fælles aktiviteter

OCD kan fylde i de dele af skoledagen, der ikke ligner fagligt arbejde. I pausen kan eleven gennemgå en samtale, søge bekræftelse hos venner eller undgå bestemte personer af frygt for egne tanker og reaktioner. Det kan påvirke venskaber, selv om klassekammeraterne ikke kender grunden.

Fælles materialer, toiletter, spisning, idræt, omklædning og praktiske fag kan blive vanskelige, hvis de udløser frygt for forurening, skade eller at miste kontrol. En elev kan bruge lang tid på at vaske sig, undgå at røre ved redskaber eller forsøge at placere sig på en bestemt måde i lokalet.

Nogle bliver vrede eller fastlåste, når et ritual afbrydes, mens andre trækker sig stille og skjuler, hvor krævende situationen er. Reaktionen kan hænge sammen med en regel eller en tvivl, som resten af klassen ikke kan se.

Skolefravær kan begynde i det små

Fravær begynder ikke altid med hele dage hjemme. Det kan vise sig som gentagne forsinkelser, fravær fra bestemte fag, lange toiletbesøg, hyppige ture ud af klassen eller et stigende antal opgaver, der ikke bliver afleveret.

Morgenritualer kan gøre det svært at komme ud ad døren. Ritualer aftenen før kan forstyrre søvnen, og forventningen om en vanskelig situation i skolen kan sætte gang i omfattende kontrol eller undgåelse. Når eleven har mistet undervisning og fællesskab, bliver det samtidig sværere at vende tilbage.

Se på fraværet som et forløb over dagen og ugen. Beskriv, hvornår forsinkelserne opstår, hvilke situationer eleven forsøger at komme uden om, og hvad der sker lige før eleven forlader undervisningen.

Fremmøde og deltagelse kan halte efter

Selv når OCD-symptomerne fylder mindre, følger fremmøde og deltagelse ikke altid med i samme tempo. Eleven kan have mistet undervisning, kontakt til klassekammerater og troen på at kunne gennemføre en hel skoledag. Bestemte fag eller steder kan samtidig være blevet tæt forbundet med ritualer og undgåelse.

Følg også, om eleven kommer ind i undervisningen, afslutter opgaver og vender tilbage til pauser og fælles aktiviteter. Ved længere fravær bør det næste skridt være kendt: hvilken undervisning eleven vender tilbage til, hvem der tager imod, og hvornår planen vurderes igen.

Hjem og skole kan se forskellige forløb

Nogle børn skjuler ritualerne eller udfører dem så diskret, at skolen primært ser en stille, grundig eller langsom elev. Barnet kan udsætte spørgsmål og synlige ritualer, indtil det kommer hjem. Her viser udmattelsen sig, og dagens hændelser bliver måske gennemgået i timevis.

Andre fungerer friere hjemme, men bliver fastlåste af krav, sociale situationer eller fælles omgivelser, som kun findes i skolen. Derfor kan forældrene og skolen give meget forskellige beskrivelser uden at nogen af dem tager fejl.

Samarbejdet bliver mere præcist, når de voksne beskriver situationer frem for fortolkninger: Hvad skete der før eleven gik i stå? Hvad gjorde eller spurgte eleven om? Hvor længe varede det, og hvad skulle der til, før eleven kunne fortsætte? Så kan oplysninger fra skoledagen og hjemmet sættes sammen.

Når en skriftlig opgave aldrig føles færdig

Støtte skal bevare deltagelsen

Støtte er nyttig, når den gør det muligt for eleven at deltage, lære og vise sin viden. Den kan bestå af tydelige instruktioner, en opgave opdelt i mindre trin, en fast kontaktperson eller en kort planlagt pause med en aftale om at vende tilbage.

Støtten kan få en anden funktion, hvis den primært giver mere plads til kontrol eller gør det muligt at undgå situationen igen og igen. Ekstra tid kan eksempelvis give en elev adgang til opgaven, men den kan også forlænge genlæsning og omskrivning. Vurder støtten ud fra, hvad den fører til i praksis.

Personalets opgave er at hjælpe eleven med at deltage i undervisningen og følge de aftaler, der gælder i skolehverdagen. Forældrene er det naturlige bindeled mellem hjemmet og skolen. Når PPR eller psykiatrien er inddraget, kan skolens støtte med relevante samtykker koordineres, så de voksne arbejder i samme retning.

Saml aftalerne i en fælles plan

En brugbar plan beskriver konkrete situationer frem for hele diagnosen. Den kan samle:

• hvilke dele af skoledagen der er blevet vanskelige
• hvad eleven selv oplever, og hvad de voksne ser
• hvilken støtte der ligger fast lige nu
• hvad personalet ikke skal kontrollere, besvare eller udføre på elevens vegne
• hvem eleven går til, og hvem der koordinerer med hjemmet
• hvornår aftalerne vurderes igen

Barnet eller den unge skal kende planen og have indflydelse på, hvad der deles. En praktisk aftale om opgaver, pauser, spørgsmål og fremmøde kan fungere uden beskrivelser af intime eller skamfulde tvangstanker.

Støtten gives diskret. Tanker, ritualer og synlige vanskeligheder drøftes med eleven i de aftalte rammer og ikke foran klassen.

På en ungdomsuddannelse ændres samarbejdet

På en ungdoms- eller videregående uddannelse møder den unge flere lærere, større opgaver, digitale afleveringer og mere ansvar for fravær og planlægning. Mentale ritualer, genlæsning og omfattende forberedelse kan være svære at opdage, fordi den unge selv forventes at organisere arbejdet.

Aftalerne skal laves med den unge, ikke kun om den unge. Det skal være tydeligt, hvem der har brug for hvilke oplysninger, og hvordan den unge kan bede om hjælp uden at skulle forklare hele sit OCD-mønster på ny til hver underviser.

Unge med OCD kan have mulighed for specialpædagogisk støtte (SPS), når OCD giver konkrete vanskeligheder på uddannelsen. SPS kan blandt andet hjælpe med at skabe overblik, strukturere læsning og arbejde med opgaver. Uddannelsesstedets SPS-ansvarlige afklarer dokumentation og søger om støtten.

Tag kontakten tidligt, så aftalerne kan være på plads, før arbejdet hober sig op. Læs mere om SPS på ungdomsuddannelser og SPS på videregående uddannelser.

Ved skift mellem skoleformer, lærere, praktiksteder og skemaer kan velkendte aftaler forsvinde i overgangen. Inden skiftet bør den unge og uddannelsesstedet aftale, hvilke oplysninger der skal deles, hvilken støtte der skal fortsætte, og hvem der bliver den faste kontakt.

Hvornår skal skolens observationer indgå i en videre vurdering?

Når fastlåsning, kontrol, undgåelse eller fravær gentager sig og begrænser elevens deltagelse, er skolens konkrete observationer vigtige. Det samme gælder, hvis elevens arbejdsindsats og faglige kunnen ikke længere kan ses i opgaverne, eller hvis pauser og sociale situationer bliver stadig mere indskrænkede.

Beskrivelserne fra skolen kan samles med barnets eller den unges egen oplevelse og familiens beskrivelse. En udredning af OCD og samtidige vanskeligheder ser på mønstret på tværs af hverdagen og undersøger også andre forhold, der kan påvirke skolelivet.

I folkeskolen kan forældre og skole inddrage Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), når der er brug for rådgivning eller en pædagogisk-psykologisk vurdering af elevens støttebehov. De konkrete beskrivelser viser, hvor eleven bliver begrænset i undervisningen, fællesskabet og det selvstændige arbejde.