Jeg har lavet en e-bog med 24 vigtige råd til alle med OCD inde på livet - uden selv at have OCD. Den er frit tilgængelig for alle, og jeg er sikker på, at mange vil få glæde af den. Den rammer lige ind i kernen af det svære i at være pårørende og samtidig være støttende over for den OCD-belastede.
De fleste pårørende står i en for dem hel ny situation, som de jo slet ikke er forberedt til at håndtere, og alle ressourcer går til at hjælpe den OCD-belastede. Så hvem skal hjælpe dig, som er pårørende? Bogen er mit bidrag til at hjælpe dig med at bringe lidt lys ind over situationen.
Den kommer blandt andet ind på:
-
Gode råd til hvordan du bedst håndterer egne følelser
-
Større indblik i OCD'en set fra en pårørendes vinkel
-
Viden om hvordan du hjælper den OCD-belastede på den rigtige måde
-
Gode råd til angsthåndtering
-
Hvordan du bedst støtter behandling
og meget mere...
I menuen under "OCD-Info" er der et punkt, som hedder "Gode råd til pårørende". Du kan også følge nedenstående link:
Nederst på siden, som ovenstående link får dig frem til, finder du et feedback skema, som jeg meget håber, du vil udfylde, når du har læst bogen. Det betyder virkelig meget for mig at få konkret feedback på de ting, jeg laver. Det hjælper mig til bedre at hjælpe alle der har OCD inde på livet..
Nu er den lavet her i julemåneden 2023, og det kunne selvfølgelig godt have noget med det at gøre 🙂 Jeg har dog ikke tænkt mig, at lade det blive ved de 24 gode råd, og hvis du skulle ligge inde med et godt råd eller forslag til, hvad der kunne blive de næste, så håber jeg, du vil give lyd fra dig. Hvis du opretter dig som bruger på ocdklinikken.dk, kan du skrive direkte til mig 🙂