OCD symptomer

OCD Test billede
Læs her mere om OCD, de typiske symptomer og forskellige undertyper af OCD

Hvad er OCD?

Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) er en angstlidelse, som påvirker mange mennesker over hele verden, inklusiv op mod 200.000 danskere. Lidelsen er kendetegnet ved vedvarende ubehagelige tanker, og handlingsmønstre som kan være yderst forstyrrende for den enkeltes daglige liv.

OCD står for 'obsessive-compulsive disorder' og involverer ofte en cyklus af påtrængende, uønskede tanker og gentagne handlinger. Disse tanker og handlinger kan virke irrationelle for udenforstående og ofte også for personen selv, men de er drevet af en dyb angst og tvivl, som gør det vanskeligt at ignorere dem uden at føle sig ansvarsløs eller bekymret for konsekvenserne.

12 ugers kursus

Eksponeringsfrit OCD-kursus på 12 uger

Dansk OCD-test

Professionel test af OCD

Artikler om OCD

23 artikler om OCD og OCD-behandling

Tvangstanker og -handlinger

Hvad er forskellen på tvangstanker/tvangshandlinger og OCD?

Egentlig dækker det over det samme, men så alligevel ikke. Begreberne tvangstanker og tvangshandlinger er gamle danske udtryk fra tiden før år 2000, hvor man ikke rigtig forstod OCD og kunne afhjælpe denne. Man troede, at OCD stammede fra problemstillinger i barndommen, og at løsningen var at tale om ens barndom og finde og afhjælpe traumer derfra. Man gjorde blot OCD'en være. Desværre er der stadig mange behandlere, der hænger fast i en gammeldags tilgang til OCD, og fører deres klienter på afveje.

Moderne betegnelser for tvangstanker og tvangshandlinger er OCD-tanker og OCD-handlinger. Det er vigtigt at frigøre sig fra tvangsbegrebet. Det kan føles som om man ikke har noget valg, men OCD'en baserer sig på sin egen logik og fortælling, som er med til at give mening til OCD'en. Hvis OCD'en var relevant, så ville det jo give mening at handle på den. Den føles kun relevant. Den er det det ikke.

Diagnose

OCD er en belastningsdiagnose. Hvis man udelukkende så på symptomerne på OCD, så ville 80% af befolkningen have OCD. Det forudsætter altså, at man oplever sig belastet af sine symptomer.

Hvordan opgør man så belastning? Vi kan opgøre belastningen i tid, men dette vil ofte ikke dække over den fulde belastning. Det er mere et spørgsmål om de ressourcer, man anvender på noget, som er helt unødvendigt at bruge ressourcer på. Det ubehag og pres man får pålagt af OCD'en.

Hvis man nu f.eks. har en OCD-type, hvor man tjekker om ens hoveddør er låst. Man kan tjekke mange gange, og derved have et stort tidsforbrug. Man kan også have meget ubehag allerede forinden man tjekker hoveddøren, og måske blive styret i sine valg for hvad man skal ud-af-huset for at mindske belastningen. Man kan også tjekke få gange, men stadig have et meget stort ressourceforbrug mentalt og rundt om situationen. Her vil det udefra måske ligne at man har en hel normal måde at tjekke på, men OCD belastningen er ofte meget større og mere usynlig fra andre, end mange er opmærksom på.

OCD og skam

Desværre er der mange, som går rundt med stærkt ubehagelige tanker og føler stor skam over disse. Dette kan forhindre, at man søger professionel hjælp. Undersøgelser viser, at det ofte tager 7 år, fra man har de første symptomer, til man søger hjælp.

Man er typisk bange for de reaktioner som der vil komme når man deler sine tanker med andre. Og om det nu bliver det endelige bevis for, at tankerne var sande og skammen velbegrundet. Det er de naturligvis ikke. Og jeg har hørt det hele før. Når man som jeg har haft mere end 600 OCD klienter, så har man været omkring alt - og jeg har let ved at genkende OCD, når jeg møder det.

Tegn på OCD

Personer med OCD kan opleve en række forskellige tvangstanker og -handlinger, som kan variere over tid. Disse kan inkludere frygt for forurening, behovet for symmetri, aggressive tanker eller frygt for at forårsage skade på sig selv eller andre. Disse symptomer kan føre til kompulsive handlinger som overdreven håndvask, tjekke ting gentagne gange eller følge strenge rutiner.

OCD opdeles i tre typer: den overvejende obsessive OCD, den overvejende kompulsive OCD og blandet obsessiv/kompulsiv OCD.

Den overvejende obsessive OCD betegnes på engelsk også som "Pure-O". Dette dækker over en mental form for OCD, hvor handlingerne er mentale og derfor sjældent synlige for andre mennesker.

Ved overvejende kompulsiv OCD er handlingerne ofte rettet imod noget ydre og derfor observerbare. Samtidig er trangen til at lave tvangshandlinger meget udbredt.

Typiske varianter af kompulsiv OCD er:

  • ritualer med at tjekke - komfur, strømstik og hoveddør
  • ritualer omkring hygiejne - lange bade, håndvaske og forøget hyppighed af disse
  • ritualer som skal gøres på en bestemt måde

Ritualerne er ofte motiveret af:

  • angst for at være skyld i sygdom, økonomisk tab og tab af ejendele m.v.
  • angst for en følelse af at være ulækker, beskidt, føle sig forkert
  • angst for på magisk vis at være ansvarlig for at hidkalde død/ulykke over andre

Ved overvejende obsessiv OCD er det tvangstanker, som er dominerende - og de samme temaer kører rundt i hovedet igen og igen.

Typiske varianter af temaer ved obsessiv OCD er:

  • angst for seksuelle perversioner
  • angst for at have gjort noget i fortiden som er utilgiveligt
  • angst for voldelige temaer
  • angst for ikke at have de rette følelser - for eksempel for sit barn / sin partner
  • angst for sindssyge

Ofte vil ovenstående temaer skabe følgende strategier:

  • analysere de samme ting om og om igen
  • tjekke følelser hos sig selv eller andre
  • samle beviser for og i mod OCD'ens påstande
  • søge forsikring/bekræftelse fra de nærmeste pårørende.
  • søge på nettet efter beviser for at det er OCD - håbet om at finde ro igennem bekræftelse

De gennemgåede ritualer, handlinger og tanker er slet ikke udtømmende for OCD, og ofte har man som OCD-belastet en stor trang til at finde lige præcis et eksempel, der passer 100% på ens egen situation. Man søger på nettet, som en del af en forsikring/bekræftelses adfærd, og overser at dette er en del af OCD'en.

Typer af OCD

pure-O-OCD

Pure-O er en variant af OCD, hvor fokus primært er på obsessioner frem for fysiske kompulsioner. Dette indebærer en række mentale handlinger, som kan være lige så udtalte og forstyrrende som de mere synlige kompulsioner i andre former for OCD. Selvom kompulsionerne er interne, er de en central og invaliderende del af lidelsen.

Obsessionerne hos personer med Pure-O kan spænde vidt og inkludere tanker om sex, seksualitet, religion, skade, personlig sundhed og romantik. Disse tanker er ofte intense og påtrængende og kan overlappe med temaer, der ses i andre OCD-kategorier.

Disse påtrængende tanker fører til indre kompulsioner som rumination, hvor personen konstant gennemspiller forskellige scenarier i et forsøg på at forhindre eller forberede sig på frygtede udfald. Rationalisering og selvberoligelse er også almindelige kompulsioner, hvor personen forsøger at overbevise sig selv om, at deres bekymringer er ubegrundede.

Triggere for Pure-O kan være situationer, der fremkalder tvivl eller spørgsmål om ens liv, beslutninger eller eksistens. Disse triggere kan udløse en mental kamp, hvor personen føler et presserende behov for at finde svar, som de mener er afgørende for deres fremtid.

At skelne mellem Pure-O og almindelig bekymring kan være vanskeligt, men en indikator er den konstante mentale kamp og de dybe humørsvingninger, som kan være invaliderende for den berørte.

I sidste ende er Pure-O en lidelse, hvor den berørte kæmper med usynlige kompulsioner, der kan være lige så krævende og smertefulde som de kompulsioner, der er forbundet med mere traditionelt forståede former for OCD. Obsessionerne er intense og kompulsionerne er en mental kamp, der foregår i det skjulte.

SO-OCD / h-OCD

Sexuel Orienterings-OCD (SO-OCD) er en specifik type af Obsessiv-Kompulsiv Forstyrrelse, hvor den primære angst er centreret omkring usikkerhed eller tvivl vedrørende ens seksuelle orientering. Individer med SO-OCD bliver plaget af påtrængende tanker og spørgsmål om, hvorvidt de virkelig forstår eller kender deres seksuelle præferencer. Disse tanker er ofte uønskede og kan fremkalde intens angst, da de strider imod personens selvopfattelse og værdier. For eksempel kan en person, der identificerer sig som heteroseksuel, blive overvældet af tanken om, at de måske er homoseksuelle og omvendt.

Disse bekymringer kan blive så dominerende, at de konstant søger bekræftelse på deres seksualitet, analyserer tidligere erfaringer og tvivler på deres følelser over for partnere. De kan også undgå situationer, der kunne fremkalde angst, såsom at være tæt på personer af det samme køn, eller de kan udføre mentale ritualer for at 'bevise' deres orientering for sig selv. Denne konstante tvivl og de kompulsive handlinger, der følger med, kan føre til betydelige forstyrrelser i dagligdagen og relationer, da personen kæmper med en indre konflikt, der synes umulig at løse.

SO-OCD er særligt udfordrende, fordi seksualitet i sig selv kan være en kompleks og flydende del af menneskelig identitet, hvilket gør det vanskeligt for den ramte at finde en følelse af afklaring eller sikkerhed. Denne OCD-form kan også blive forværret i kulturer eller miljøer, hvor der er stærke forventninger eller normer knyttet til seksuel orientering, hvilket yderligere kan forstærke skammen og isolationen.

Det er vigtigt at anerkende, at SO-OCD ikke handler om den faktiske seksuelle orientering, men snarere om frygten og tvivlen, der opstår i forbindelse med OCD. 

p-OCD

Ved pædofili-OCD (p-OCD) har den OCD-belastede indtrængende, uønskede tanker om at skulle være seksuelt tiltrukket til børn. Dette er en særlig lidelsesfuld OCD-type på grund af det skamfulde indhold, som gør det særligt svært at søge hjælp. 

Den stærke skamfølelse medfører ofte, at man ikke tillader sig selv at være glad og gøre positive ting for en selv. "Hvis nu mine venner vidste hvad jeg tænker...". Dette skaber ofte depressionslignende tilstande, som blot øger frekvensen af triggere og behovet for at lave kompulsioner. 

Typisk frygter man at kunne gøre noget upassende overfor et barn, og gransker fysiske og følelsesmæssige reaktioner ved synet af et barn - måske også lyde, forestillingsbilleder m.v.

OCD'en udfordre ens kerneværdier om at være optaget af børns trivsel og sikkerhed, f.eks. "hvordan kan jeg være helt sikker på at jeg ikke skader et barn?". 

Kompulsionerne består af tjekkeadfærd af fysiske reaktioner i forhold til børn og i forhold til passende partnere, google søgning, testadfærd, husken tilbage til teenageårene eller endnu tidligere og bekræftelsessøgning hos pårørende.

Omfattende analyser af tidligere situationer. "Tumlede jeg for meget med min niece?". "Var han/hun under 18 år i en pornovideo?". Søgen efter regler og grænsetilfælde på nettet, som OCD'en så fortæller en, at kun en pædofil ville gøre. Følelse af at det kun er et spørgsmål om tid før man bliver "opdaget".


r-OCD

r-OCD (forholds-OCD) fokuserer på relationen til en partner. Personer med r-OCD oplever vedvarende, uønskede tanker og tvivl om deres forholds gyldighed, deres følelser over for deres partner eller partnerens følelser over for dem. Disse påtrængende tanker kredser ofte om forholdets "rigtighed", frygt for at være sammen med den forkerte person eller om de virkelig elsker deres partner.

I modsætning til typiske forholdstvivl finder personer med r-OCD disse tanker yderst belastende og svære at afvise. De engagerer sig i kompulsive adfærd for at søge forsikring eller udfører mentale gennemgange for at lindre deres angst. Disse handlinger giver dog ikke langvarig lindring og kan forstyrre dagligdagen og tilfredsheden i forholdet.

Almindelige obsessioner i r-OCD inkluderer spørgsmål om ens kærlighed til deres partner, partnerens egenskaber og forholdets fremtid. Triggers kan variere, men involverer ofte eksponering for andre forhold, romantisk indhold eller personlige interaktioner, der fremhæver deres usikkerheder.

r-OCD adskiller sig fra normale forholdsproblemer i sin intensitet, vedholdenhed og den betydelige nød, det forårsager. Tilstedeværelsen af kompulsioner —gentagne fysiske/mentale handlinger - er et kendetegn ved r-OCD, som adskiller det fra typiske forholdsproblemer.

Tilstanden kan alvorligt påvirke ens følelsesmæssige velbefindende og forholdets sundhed. Den er karakteriseret ikke ved tankernes indhold, men ved individets reaktion på dem og mønstret af kompulsiv adfærd, der følger. Forståelse af r-OCD er afgørende for at genkende dets symptomer og skelne det fra normale forholdsproblemer.

real-event-OCD

Ved Real-Event OCD plages man af vedvarende, indtrængende tanker og kompulsioner relateret til faktiske begivenheder fra fortiden. Denne form for OCD adskiller sig ved, at obsessionerne ikke drejer sig om hypotetiske fremtidige scenarier, men om reelle hændelser, som personen har svært ved at slippe eller omfortolke.

Personer med Real-Event OCD oplever ofte en forvrænget hukommelse, hvor de udfylder huller med negative antagelser, hvilket fører til en følelse af at være en dårlig person med en hemmelighed, der skal skjules. Denne tvangsmæssige tvivl og skyldfølelse er ikke proportional med den faktiske hændelse, men kan føles lige så alvorlig som en meget mere alvorlig forseelse.

Kernen i Real-Event OCD ligger i tre komponenter: selve begivenheden, de obsessive tanker omkring begivenheden og de handlinger, der udføres for at mindske angsten og få midlertidig lettelse. Disse handlinger kan inkludere mental gennemgang af begivenheden, søgen efter beroligelse fra andre eller endog bekendelser, sommetider om ting, personen ikke faktisk har gjort.

Eksempler på obsessioner kan være bekymring for konsekvenserne af en negativ anmeldelse givet for mange år siden eller skyld over en mindre forseelse i teenageårene, som at have stjålet chips fra en butik. Disse tanker kan dukke op uventet og overtage personens sind, hvilket forstyrrer dagligdagen.

Kompulsioner kan tage mange former, herunder gentagen mental gennemgang af hændelsen, konstant søgen efter forsikring fra andre om, at man ikke er et dårligt menneske og/eller bekendelser til autoritetsfigurer. Disse handlinger er forsøg på at opnå sikkerhed omkring fortiden og ens moralske status, men de giver kun midlertidig lindring og kan blive en selvforstærkende cyklus.

Real-Event OCD kan være særligt smertefuldt, fordi det spiller på reelle hændelser og dermed kan virke mere legitimt for personen, hvilket gør det vanskeligt at adskille normale følelser af anger fra de obsessive og kompulsive reaktioner.

pp-OCD

Efterfødsels-OCD er en angstlidelse, der kan opstå hos nye forældre, karakteriseret ved påtrængende, ubehagelige tanker om skade eller seksuelle handlinger rettet mod deres barn. Disse tanker kan være voldelige eller seksuelle og opstår ofte pludseligt efter barnets ankomst, men kan også have været tilstede under graviditeten.

De mest almindelige tanker involverer frygt for at skade barnet, enten ved et uheld eller med vilje og kan omfatte billeder af at skade barnet på forskellige måder. Seksuelle tanker om barnet kan også forekomme, hvilket kan være særligt foruroligende og føre til intens skam og angst. Disse tanker kan opstå i intime situationer som under bleskift eller badning og kan indebære bekymringer om upassende berøring eller tiltrækning.

Forældre med efterfødsels-OCD kan udvikle adfærdsmønstre, der tjener til at undgå eller kontrollere disse tanker. Dette kan inkludere undgåelse af at være alene med barnet, overdreven rengøring eller sterilisering af babyudstyr og konstant overvågning af barnets tilstand. Disse handlinger, selvom de er ment som beskyttende, kan blive tvangsprægede og yderligere forstærke angstcyklussen.

Efterfødsels-OCD kan også indebære en konstant søgen efter bekræftelse fra andre om, at man er en god forælder, eller at ens handlinger ikke har skadet barnet. Denne søgen efter forsikring kan blive en del af den tvangsprægede cyklus, hvor forælderen konstant tvivler på sig selv og sine handlinger.

Symptomerne på efterfødsels-OCD kan være så overvældende, at de fører til yderligere psykologisk stress og kan blive blandet med eller forvekslet med efterfødselsdepression. Det er vigtigt at skelne mellem disse to tilstande, da de kan kræve forskellige former for støtte og behandling.

hit-and-run-OCD

Ved hit-and-run-OCD oplever man ubehagelige, indtrængende tanker omkring at have ramt en fodgænger eller et dyr under kørsel, eller frygten for at have forårsaget en ulykke uden at huske det. Denne type OCD kan være mindre almindelig og falder ofte ind under kategorien af harm-OCD med specifikke OCD-strategier relateret til kørsel.

Symptomerne på hit-and-run OCD kan variere, men inkluderer ofte en intens frygt for at køre, bekymringer for at ramme cyklister, undgåelse af travle veje og en nagende tvivl om, hvorvidt man har forvoldt skade under kørslen. Tvangstankerne kan udløses af almindelige køresituationer som at kigge på radioen, køre over affald, ramme et hul i vejen, høre sirener eller bremseknirk, køre på en travl vej, eller blot et øjeblik hvor opmærksomheden er delt.

Disse tanker kan føre til en ond cirkel af kompulsioner i et forsøg på at opnå klarhed eller trøst. Disse kan inkludere køre tilbage til et sted for at tjekke for ulykker, undgå at køre om natten eller i tæt trafik, spørge vidner, søge efter ulykkesrapporter i medierne, eller at køre ekstra langsomt.

Desværre giver disse tvangshandlinger ofte kun midlertidig lindring og personen kan finde sig selv fanget i en gentagende cyklus af tvangstanker og -handlinger, hvilket kan være yderst frustrerende og hæmmende for evnen til at køre og give anledning til undgåelsesadfærd som kan belaste familie- og arbejdsliv.

Tjekke-OCD

Tjekke-OCD er en underkategori som karakteriseres ved gentagne kompulsioner til at tjekke ting. Personer med denne form for OCD drives af en frygt for, at de utilsigtet kan forårsage skade på sig selv eller andre. Denne obsessive bekymring skaber angst, som de forsøger at dæmpe ved at udføre tjekke-ritualer for at opnå sikkerhed om, at intet forfærdeligt er eller vil ske.

Et eksempel på tjekke-OCD kan være en person, der  gentagne gange tjekker om hoveddøren er låst eller
har en overdreven bekymring for at efterlade elektriske apparater tændt, såsom strygejern eller ovne, lyskontakter m.v.  Der tjekkes ofte så meget, at der opstår tvivl om egne evner til at sanse, og måske om hvorvidt man har nået at tænde, imens man tjekker om der er slukket. Hvorved der skabes en tjekke-cyklus, der er svær at komme ud af.

I alle disse tilfælde er den obsessive frygt ikke kun for de potentielle konsekvenser af ikke at tjekke, såsom indbrud, brand eller spild, men også for den dybe personlige skyld og ansvar, hvis noget skulle gå galt.

Mange mennesker tjekker en gang eller to, men ved OCD er det meget belastende, fordi der skabes angst, ubehag og tvivl på egne sanser. Ofte er det samtidig tidsforbrugende og skaber undgåelsesadfærd. Man bruger måske el-artikler mindre eller tager ikke så meget hjemmefra, fordi det er en ressoucebelastning.

religiøs-OCD

Religiøs-OCD er en form for OCD, hvor individet oplever intense og påtrængende tanker, der er knyttet til religiøse praksisser og overbevisninger. Disse tanker er ofte centreret omkring ideen om synd og fromhed, og kan indebære en overdreven bekymring for at have udført religiøse ritualer forkert, eller at have haft tanker eller følelser, som strider imod religiøse doktriner.

For eksempel kan en person med religiøs-OCD blive besat af spørgsmålet om, hvorvidt de har bedt korrekt eller tilstrækkeligt, eller de kan opleve intens skyld over at have haft en "urene" tanker under en religiøs ceremoni.

De kompulsioner, der følger med religiøs-OCD, kan tage mange former, men fælles for dem er, at de tjener til at afhjælpe den angst og skyld, som de påtrængende tanker medfører. Dette kan omfatte gentagne bønner, bekendelser og religiøse ritualer udført et bestemt antal gange eller på en bestemt måde for at føle sig "ren" igen. Nogle individer kan også undgå religiøse steder eller personer, som de associerer med at fremkalde syndige tanker.

Denne form for OCD kan være særligt invaliderende, da den kan underminere individets religiøse identitet og praksis og skabe en følelse af isolation inden for deres trosmæssige fællesskab. Den konstante tvivl og angst for guddommelig straf eller tab af frelse kan føre til en dyb eksistentiel krise.

moralsk-OCD

Ved moralsk-OCD er individet plaget af vedvarende og påtrængende tanker omhandlende personlig moral og etik. Disse obsessioner kan være dybt forstyrrende og indebærer ofte en frygt for at have begået moralske fejltrin eller at være en moralsk forkastelig person. For eksempel kan en person med moralsk-OCD blive besat af tanken om, at en lille forsinkelse, som at ringe til en ven kl. 19:01 i stedet for kl. 19:00, udgør en løgn. De kan også opleve intens angst ved tanken om at have fornærmet nogen, selv ved en simpel misforståelse, eller bekymre sig obsessivt over, om det at modtage hjælp med en opgave tæller som snyd.

Kompulsionerne, der følger med disse tanker, er forsøg på at neutralisere eller retfærdiggøre de angste følelser. Dette kan indebære gentagne gange at søge forsikring fra andre om, at deres handlinger ikke var umoralske, eller at de ikke er dårlige mennesker.

En anden almindelig kompulsion er mental gennemgang, hvor personen konstant revurderer tidligere handlinger og samtaler for at sikre, at de ikke har overtrådt deres egne strenge moralske standarder.

Denne konstante selvovervågning og tvivl kan føre til betydelig personlig angst og forstyrrelse i sociale interaktioner og daglige funktioner.

eksistentiel-OCD

Ved eksistentiel-OCD kæmper man med obessioner og kompulsioner relateret til eksistensens natur og livets mening. I modsætning til almindelige filosofiske overvejelser, som kan være berigende og give en følelse af formål, medfører eksistentiel OCD ofte fortvivlelse og angst. Denne form for OCD karakteriseres ved en uudholdelig intolerance over for usikkerhed og en konstant søgen efter absolut sandhed og sikkerhed.

Personer med eksistentiel OCD kan opleve dyb tvivl og usikkerhed omkring fundamentale spørgsmål såsom "Hvad er meningen med livet?" eller "Har jeg fri vilje?". Disse obsessioner er ikke blot flygtige tanker; de er vedvarende, uønskede og indtrængende, hvilket fører til et betydeligt tidsforbrug og angst. Ofte vil man tilsidesætte opgaver, relationer og ting som kunne være berigende og gøre en glad, men som bliver "dømt" meningsløst.

Kompulsionerne kan inkludere overdreven optagethed af filosofiske emner, gentagne spørgsmål til andre for at opnå klarhed, eller konstant analyse af de samme tanker og spørgsmål. Disse kompulsioner kan blive så tidskrævende og overvældende, at de forstyrrer dagligdagen og forhindrer individet i at leve i nuet.

Eksistentiel OCD kan også føre til polariseret tænkning, hvor alt ses i sort/hvid og hvor spørgsmål om livets mening kan vippe mellem håb og fortvivlelse. "Hvorfor"-spørgsmål fører ofte til flere "hvorfor"-spørgsmål i en uendelig strøm, som kan resultere i, at personen mister tidsfornemmelsen på grund af lange tænkesessioner.

Denne form for OCD kan også medføre dybe følelser af isolation og en manglende evne til at finde glæde i livet, da personen kan føle sig frakoblet fra omverdenen og fanget i et net af obsessive tvivlsspørgsmål. Eksistentiel OCD kan også føre til en følelse af depersonalisering, hvor man føler sig adskilt fra sig selv og sine oplevelser.

just-right-OCD

Just-right-OCD, også kendt som perfektionisme-OCD, er en underkategori af OCD, hvor personer oplever en konstant trang til at organisere og perfektionere deres omgivelser og handlinger for at opnå en følelse af "det er lige præcis rigtigt". Denne trang er drevet af obsessioner og kompulsioner, som kan være ekstremt tidskrævende og forstyrrende for den daglige funktion.

Personer med just-right-OCD kan have obsessioner omkring symmetri og organisation, som kan manifestere sig i en række kompulsioner, såsom at tænde og slukke for en lyskontakt et bestemt antal gange, indtil det føles "perfekt". De kan være optagede af deres kropsdele, som at fingerneglene skal være præcis lige lange, eller at håret skal sidde perfekt.

Denne form for OCD kan også indebære en besættelse af fysiske fornemmelser, hvor en person føler behov for at "udligne" berøringer på kroppen for at opnå symmetri. Dette kan føre til undgåelsesadfærd, hvor personen undlader at træde på revner i fortovet eller sikrer sig, at skridtene er ens.

Tvivl omkring skriftlig og verbal kommunikation er en anden almindelig obsession, hvor personer med just-right-OCD kan blive fanget i en cyklus af at rette på det, de siger, eller hvordan de skriver, indtil det føles "perfekt". Dette kan omfatte at omskrive sætninger flere gange eller at genlæse tekster utallige gange.

Kompulsionerne hos personer med just-right-OCD er ofte centreret om at rette op på det, de opfatter som uperfekt eller ufuldstændigt. Disse kan variere fra hurtige handlinger til aktiviteter, der kræver timer.

kontaminerings-OCD

Kontaminerings-OCD er en subtype af OCD, hvor hovedfokus er på obsessioner relateret til kontaminering. Disse kan indebære en intens frygt for at blive smittet med sygdomme, såsom HIV eller at sprede bakterier og vira. Personer med denne lidelse kan opleve dyb angst ved tanken om selv de mest almindelige interaktioner, som kan indebære en risiko for kontaminering.

Obsessionerne kan være vedvarende og uønskede tanker om at komme i kontakt med forurenende stoffer eller infektioner. For eksempel kan en person med kontaminerings-OCD blive overvældet af bekymring for at have været i kontakt med noget, der kunne bære HIV, selv i situationer hvor risikoen er minimal eller ikke-eksisterende.
For at håndtere disse obsessioner, kan personen udvikle kompulsioner, såsom gentagne gange at vaske hænder, bruge handsker eller andre barrierer for at undgå berøring, eller undgå situationer, hvor de føler, at risikoen for kontaminering er høj. Disse kompulsioner kan være ekstremt tidskrævende og forstyrrende for personens daglige funktion.

I nogle tilfælde kan kompulsionerne også omfatte mentale tjekkeprocesser eller søgen efter information om kontaminering og sygdomme, hvilket kan føre til obsessiv research omkring sygdomme som HIV. Dette kan forstærke den cyklus af angst og tvangshandlinger, som er karakteristisk for OCD.

Denne form for OCD kan være særligt udfordrende, da den kan føre til betydelige begrænsninger i personens sociale liv og evne til at fungere i dagligdagen. Frygten for kontaminering kan blive så overvældende, at den forhindrer personen i at udføre normale aktiviteter, som at gå på arbejde, handle ind eller deltage i sociale begivenheder.

sygdoms-OCD

Sygdoms-OCD er en underkategori som karakteriseres ved en kronisk angst for helbredet, uafhængigt af om personen faktisk er syg. Denne form for OCD indebærer en konstant bekymring for alvorlige sygdomme, som kan dominere en persons tanker og hverdag. Obsessionerne kan omfatte frygt for at have en udiagnosticeret sygdom, trods lægelig forsikring om det modsatte, eller angst for at udvikle en sygdom, som endnu ikke er opdaget.

Personer med sygdoms-OCD kan opleve kompulsioner som gentagne lægebesøg, anmodninger om unødvendige tests og overdreven kropskontrol for at lede efter nye symptomer eller ændringer i eksisterende symptomer. Disse handlinger er forsøg på at opnå sikkerhed for, at deres frygt ikke er sand, hvilket paradoksalt nok fører til øget usikkerhed og angst.

Sygdoms-OCD kan også indebære en hyperansvarlighed for at undgå sygdomme, hvilket kan manifestere sig i en konstant søgen efter diagnoser, overvågning af symptomer og en frygt for at have forårsaget sygdom hos sig selv eller andre ved ikke at være tilstrækkeligt årvågen.

Denne OCD-form kan medføre en betydelig forringelse af livskvaliteten, da den konstante angst og de tidkrævende OCD-handlinger kan føre til social isolation og i alvorlige tilfælde fuldstændig tilbagetrækning fra omverdenen.

Frygten for sygdom og de deraf følgende handlinger kan være så overvældende, at personen føler sig ansvarlig for at rapportere hver eneste ændring i kroppens tilstand, hvilket kan resultere i en uendelig cyklus af bekymring og kontrolhandlinger.

harm-OCD

Harm-OCD er en underkategori som involverer uønskede, indtrængende tanker, billeder eller impulser om at skade sig selv eller andre. Disse obsessioner er ofte dybt foruroligende for den ramte, da de strider imod personens grundlæggende værdier om omsorg og ansvarlighed. Dette kan føre til intens angst og tvivl om ens egne intentioner og evner til at kontrollere sine handlinger.

Personer med harm-OCD kan opleve kompulsioner som forsøg på at neutralisere eller reducere den angst, der er udløst af deres obsessioner. Disse kan inkludere mentale ritualer, hvor man for eksempel tæller til et bestemt tal for at forsikre sig selv om, at man ikke vil handle på sine tanker, eller mental gennemgang af tidligere erfaringer for at bekræfte, at man ikke er farlig.

Obsessionerne kan manifestere sig i frygt for utilsigtet skade, som at efterlade komfuret tændt, eller frygt for at handle på en impuls, som pludselig at skade en nærstående. Disse tanker er ofte meget levende og kan forårsage betydelig angst, fordi personen med harm-OCD kan bekymre sig om, hvorvidt de kunne finde på at realisere disse tanker.

Det er vigtigt at bemærke, at mens de fleste mennesker kan have flygtige tanker om skade, varer disse typisk kun få sekunder og afvises som irrelevante. For en person med harm-OCD kan sådanne tanker dog blive vedhængende og overvældende, hvilket fører til en cyklus af angst og kompulsioner.

false-memory-OCD

False-memory-OCD er en underkategori som er karakteriseret ved vedvarende intrusive tvivlsspørgsmål og kompulsioner udført for at neutralisere angst relateret til ens minder. Personer med false-memory-OCD oplever ofte tvivl om fortidige begivenheder og kan blive overbeviste om, at de har gjort noget forkert, selvom der ikke er beviser for, at disse minder er nøjagtige. Disse tilbagevendende tvivl fører til angst, skyld, skam og andre negative følelser, som driver folk til at engagere sig i forskellige kompulsioner for at lindre nød og opnå sikkerhed omkring deres minder.

Obsessioner hos personer med false-memory-OCD kan omfatte frygt for at have begået en umoralsk eller tabubelagt handling, sagt noget upassende eller forårsaget skade i fortiden. Disse obsessioner kan være så intense, at de fører til kompulsioner som mental gennemgang af tidligere oplevelser, søgen efter bekræftelse fra andre, distrahering, erstatning eller undertrykkelse af tanker, bekendelser og fysisk tjekning af beviser.

False-memory-OCD kan manifestere sig i en række kompulsioner, herunder mental gennemgang af hændelser for at bevise eller modbevise tvivl, søgen efter forsikring fra vidner, distrahering eller undertrykkelse af negative tanker, bekendelser af formodede handlinger og fysisk tjekning af beviser eller genbesøg af steder.

Forskellen mellem almindelige tvivl om hukommelsen og false-memory-OCD kan være, at tvivlen ved OCD ikke forsvinder, selv når der er rimelig bevis for uskyld. Falske minder føles meget overbevisende, og tvivlen kan være omfattende og vedvarende, hvilket forårsager betydelig stress. Endvidere kan personer med false-memory-OCD tillægge stor betydning til deres tvivl og udføre kompulsioner, som kan øge tvivlen og behovet for yderligere kompulsioner.

Symmetri-OCD

Symmetri-OCD er en OCD-type, hvor individet oplever en intens angst eller ubehag ved synet af ting, der er ude af balance eller asymmetriske. Dette kan omfatte genstande i synsfeltet samt fornemmelser eller sensationer i kroppen. Personer med symmetri-OCD har en obsession med at ting skal være symmetriske eller "lige rigtige", hvilket strækker sig langt ud over en simpel præference for æstetisk tilfredsstillende arrangementer.

Denne form for OCD involverer kompulsioner til at korrigere eller balancere asymmetri. Disse kompulsioner kan være tidkrævende og forårsage betydelig angst. De kan inkludere at arrangere objekter på en symmetrisk måde, parkere en bil perfekt mellem linjerne eller at være optaget af ansigtstræk, der er ujævne.

Personer med symmetri-OCD kan også mentalt omarrangere ting eller føle et behov for at udføre handlinger på den ene side af kroppen, som de har gjort på den anden, for at opnå en følelse af balance. De kan blive forstyrret af en række udløsere, såsom genstande, der er ujævnt arrangeret eller kropsfornemmelser, der føles ulige.

Obsessionerne ved symmetri-OCD er vedvarende og resulterer i betydelig angst, som adskiller sig fra en simpel præference for symmetri. Kompulsionerne, der følger med disse obsessioner, kan være både mentale og fysiske, og de udføres i et forsøg på at korrigere noget, der ikke ser eller føles balanceret eller symmetrisk ud.

x-OCD

x-OCD er et udtryk for, at OCD'en kan tage mange former, og at det ofte er en del af OCD'en at have et behov for at få sin OCD matchet med en typebetegnelse. 

Mange bruger Google i håbet om at reducere angst - særligt i perioder hvor OCD'en er stærk eller den lige er kommet frem med noget "nyt".  Men internettet er "The Wild West", og det er svært ikke at finde noget som bare trigger OCD'en yderligere. Kvaliteten af søgeresultaterne svinger meget, og de mindste tvivlsspørgsmål omkring forståelsen af formuleringer kan accelerer OCD'en yderligere.

OCD kan inddeles i et uendeligt antal typer - lige så mange som der er individer, der har OCD. Der vil altid være en variation, ligesom der også findes individuelle optrædelsesformer for OCD, som du aldrig vil kunne finde generaliseret.

OCD har en "generisk" form - altså en grundform, som ikke afgiver fra OCD-type til OCD-type, og denne er det vigtigt at få forståelse for.

Man kan nemt blive ført på vildspor af særligt den amerikanske optagethed af at inddele alt i kategorier.

Synes du alligevel vi mangler en underkategori her i vores oversigt, så hører vi gerne nærmere fra dig. 

Andre typer inden for OCD-spekteret

Hoarding

Hoarding-OCD er en OCD-variant, hvor individer kæmper med kompulsioner og obsessioner knyttet til ejendele. De oplever påtrængende tanker om nødvendigheden af at anskaffe og ikke mindst beholde genstande, ofte drevet af en dyb angst for, hvad der kunne ske, hvis disse genstande blev kasseret. Disse tanker kan være så specifikke som frygten for, at noget dårligt vil ske med personen, der gav dem en gave, hvis de smider den væk.

Personer med hoarding-OCD kan føle, at visse genstande er en essentiel del af deres identitet, hvilket gør det ekstremt vanskeligt at skille sig af med dem. De kan også udvikle kompulsioner, som indebærer at købe eller beholde genstande i bestemte mængder, baseret på overbevisninger om, at dette vil forhindre negative udfald.
Obsessioner kan manifestere sig i frygten for kontaminering, hvilket kan føre til at personen undgår at smide ting ud eller donere dem. Dette kan også indebære en frygt for at røre ved dørhåndtag eller andre genstande, som de opfatter som forurenede.

Kompulsioner kan inkludere at holde på tilsyneladende ubrugelige eller værdiløse genstande som gamle kvitteringer eller beskadigede genstande, ud fra en tro om, at de måske en dag vil blive nødvendige. Desuden kan personer med hoarding-OCD udvikle rituelle adfærdsmønstre ved køb, som at anskaffe varer i bestemte tal eller sikre sig, at de aldrig løber tør for visse genstande.

Samlet set er hoarding-OCD karakteriseret ved en cyklus af angstfyldte tanker og kompulsive handlinger, der fører til en overdreven samling af genstande, hvilket skaber betydelig stress og påvirker dagligdagen negativt for dem, der lider af det.

BDD

Body Dysmorphic Disorder (BDD) er en psykisk lidelse, der indebærer en intens og invaliderende bekymring over eget udseende. Individer med BDD er plaget af vedvarende negative tanker om en eller flere dele af deres krop. Disse tanker er ofte fokuseret på opfattelsen af, at visse kropsdele er ude af proportion, misformede, asymmetriske eller har forkert farve eller tekstur. Bekymringerne er så gennemtrængende, at de fører til signifikant angst og kan forårsage mange timers daglig rumination over de pågældende områder.

BDD kan påvirke enhver del af kroppen, men ofte centrerer angst sig omkring hud, hår, næse, hage, tænder, læber eller kønsorganer. I nogle tilfælde er bekymringerne mere generaliserede, med en oplevelse af at være 'generelt grim' eller ude af proportion. Denne optagethed kan variere i intensitet og kan nogle gange fokusere på mindre dele som næsen, eller det kan føles som om hver centimeter af kroppen er forkert.

BDD og spiseforstyrrelser har lignende symptomer, såsom dårligt kropsbillede og overdreven bekymring for fysisk udseende, men de er ikke det samme. BDD's bekymringer omfatter ofte mere end bare vægt og form - de kan også omfatte specifikke træk ved ansigtet eller andre kropsdele. Det er muligt at have BDD uden at have en spiseforstyrrelse.

Personer med BDD udvikler kompulsive og repetitive adfærd for at håndtere deres angst for deres udseende. Disse kan omfatte gentagen spejltjekning eller undgåelse af spejle, overdreven brug af makeup, ændring af kropsholdning, søgen efter beroligelse om udseende, overtræning, hudplukning og stræben efter kosmetisk kirurgi.

Muskel dysmorfi er en specifik type BDD, hvor der er en obsessiv bekymring for at kroppen er for lille eller ikke muskuløs nok, selv når personen kan være gennemsnitligt bygget eller ekstra muskuløs. Dette kan føre til skadelige kompulsive adfærd som overdreven træning eller steroidmisbrug.

Trichotilomani

Trichotillomani er en lidelse, hvor personer kompulsivt trækker deres hår ud, som er en adfærd inden for OCD-spektret. Denne tvangshandling stammer fra græske ord, der henviser til hår (tricho), at trække (tillo) og overdreven adfærd (mania). Udadtil kan den resultere i synlige, pletvise skaldede områder, oftest på hovedbunden, øjenvipper og øjenbryn.

Tilstanden er mere udbredt i barndom og ungdom, hvor den ofte begynder mellem 10-13 års alderen. Hos børn ses en jævn kønsfordeling, men hos voksne er kvinder op til ni gange mere tilbøjelige til at udvikle trichotillomani end mænd. Selvom den er relativt sjælden, skønnes det, at den påvirker mellem 0,5% og 3,4% af voksne.

Personer med trichotillomani oplever ofte en obsessiv trang til at trække i hår, hvilket kan ske bevidst eller automatisk. Denne handling kan give midlertidig lindring eller tilfredsstillelse, hvilket adskiller lidelsen fra klassisk OCD, hvor kompulsioner ikke medfører positive følelser. De psykiske konsekvenser inkluderer angst, skamfølelse og forlegenhed, hvilket kan påvirke individets sociale liv og arbejdssituationer negativt.

Cirka 20% af personerne med trichotillomani oplever trichophagia, hvor de spiser det udtrukne hår, hvilket kan føre til alvorlige mave-tarm problemer, herunder hårkugler der kræver kirurgisk indgreb. På trods af de alvorlige konsekvenser er det ikke ualmindeligt, at individer tøver med at søge behandling på grund af skam.

På det fysiske plan kan gentagen hårudtrækning resultere i skader på hud og væv og i visse tilfælde permanent hårtab. Skaderne kan være så omfattende, at de kræver hudtransplantationer eller anden medicinsk intervention.
Tilstanden diagnosticeres gennem en række kriterier, herunder gentagen hårudtrækning, manglende evne til at standse adfærden og dens negative indflydelse på individets liv. Trangen til at trække hår kan være ledsaget af andre repetitive handlinger som at tælle eller sno hårstrå.

For personer, der lever med trichotillomani, kan tilstanden føles som en fastlåst vane, de desperat ønsker at bryde. Mange føler frustration over manglende kontrol og kan opleve at blive irettesat af omgivelserne, der ikke forstår deres kamp. De kan føle sig stigmatiserede og kan endda undgå situationer, hvor deres tilstand kan blive opdaget.

Skin-picking

Dermatillomani, også kendt som excoriation disorder, er en psykologisk lidelse, der manifesterer sig som gentagen, kompulsiv skin-picking og klassificeres under OCD- og relaterede lidelser i DSM-5. Det er en af flere kropsligt fokuserede repetitive adfærdsmønstre (BFRBs), og det adskiller sig fra almindelig skin-picking ved at være kronisk, forårsage markant lidelse eller dysfunktion, og resultere i alvorlig vævsskade. Symptomerne inkluderer hudlæsioner fra gentagen pillen, forsøg på at stoppe adfærden, og betydelig psykologisk stress, herunder tab af selvkontrol, forlegenhed og skam.

Personer med tilstanden bruger ofte mange timer dagligt på at pille ved huden og kan opleve midlertidig lindring fra kompulsionen, men efterfølges ofte af skamfølelse. Skin-picking foregår typisk alene og kan involvere fingre eller redskaber som pincetter. Det resulterer ofte i synlige skader som ar og infektioner og kan være kronisk, selvom symptomerne kan komme og gå.

Dermatillomani er ikke et resultat af en anden medicinsk eller psykiatrisk tilstand, og den er forskellig fra trichotillomani (hårudtrækning), selvom de deler flere symptomer og kan forekomme samtidigt. Tilstanden er forholdsvis sjælden, men kan påvirke op til 1,4% af befolkningen, hovedsageligt kvinder, muligvis på grund af kulturelle skønhedsidealer. De præcise årsager til dermatillomani er ukendte, men både biologiske og miljømæssige faktorer antages at spille en rolle.

Dermatillomani er relateret til OCD ved at individet gentagne gange udfører kompulsioner som respons på obsessioner om hudpillen. Denne lidelse kan medføre betydelig følelsesmæssig, fysisk og social skade, inkluderet depression og angst, og i ekstreme tilfælde kan den nødvendiggøre kirurgisk indgreb.

Kursus i OCD selvtestning

Skabt med